Tina favner og sikrer både kunder og ansatte

Kilde: Torvets Frisørsalon / Søndergade Frisørsalon / Nygade Frisøren / Tina Dige
Profilbillede
Ninna Jalog

Tina Dige har igennem en lang årrække ledet kæden af saloner, som bl.a. inkluderer Torvets Frisørsalon, Søndergade Frisørsalon og Nygade Frisøren. Salonerne har altid kørt uden tidsbestilling, og grundet coronasituationen passer hun ekstra meget på sine kunder og 23 ansatte.

Vi anvender gennemsigtige plastik-forhæng mellem kunderne i alle vores saloner, og det er det samme mellem dem, som venter på at komme til. Alle mine medarbejdere bærer visir, og kunderne får plastikforklæder på, når de bliver klippet og farvet.”

Tinas store engagement kommer af, hvordan hun driver sine forretninger og et ønske om, at både de ansatte og kunderne har det godt i hendes saloner.

Jeg går meget op i at lytte til mine medarbejdere. Jeg har stor tillid til dem, men de er heller ikke i tvivl om, hvad jeg forventer af dem. Kunderne skal ses og høres. På præcis samme måde har jeg det med mine ansatte.

Og Tina forstår da også at gøre sig relevant for forskellige aldersgrupper ved at have et personale, som også varierer i alle aldre. 

Jeg har en medarbejdergruppe, som strækker sig fra 17 til 59 år. Det er meget meget vigtigt for mig, at vi favner alle. Hvis ikke vi har en god dialog og samarbejder, skinner det jo igennem i vores forretninger. Alle skal tage hånd om hinanden. Det gør nemlig, at vi løfter i flok, og at alle trives.


Det er også med stolthed i stemmen, når Tina fortæller, at de fleste af hendes elever også vælger at blive hos hende efter endt uddannelse, fordi hendes saloner har en god atmosfære.

Det handler jo om at både mine elever, assistenten og den daglige leder, som har været her i mange år, har det godt. Det gør også, at jeg får lov til at beholde dem, som bliver uddannet i salonerne. Nogle bliver der, indtil de skal væk fra byen og andre er der stadigvæk i dag.

Tina er heller ikke fremmed for sine 23 medarbejdere. Hun besøger nemlig ugentlig alle sine saloner og træder også selv til, hvis det brænder på.

Jeg har været frisør siden 1991, og jeg synes stadigvæk, at det er sjovt og hyggeligt at være sammen med personalet og gribe saksen, når der er sygdom eller ferierne ikke lige passer. Det er helt klart en fordel, at jeg ved noget om faget, så jeg kan sætte mig i medarbejdernes sted.


Tina samarbejder da også hele tiden med de daglige ledere, som bestyrer hendes forretninger. Uden dem kunne hun nemlig ikke drive de 3 saloner.

Dialogen er vigtig, men jeg synes da også, at det er rigtig hyggeligt, at mine medarbejdere laver lidt sjov med mig, og det gør de jo gerne, når jeg er nede i butikkerne. Det er bare tiden, som gør, at jeg ikke kan komme dagligt.

Det kan mærkes på Tina, at hun har tillid til sine medarbejdere, når hun griner lidt, da jeg fortæller hende, at artiklen skal være med hende i centrum. Hun er vant til at give sit personale den rolle. 

De 3 saloner Torvets Frisørsalon, Søndergade Frisørsalon og Nygade Frisøren er altfavnende indenfor frisørfaget og byder velkommen til alle aldersgrupper. Tina har altid været glad for at køre uden tidsbestilling, fordi det er en frihed for kunden, at det hele ikke er tilrettelagt.

Du kan læse mere om Tinas 3 forretninger på salonernes hjemmesider eller tage forbi næste gang du har brug for en behandling.

Mød redaktionen
Profilbillede
Søren Martin Mørch smm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Michael Juul Sørensen mj@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Julie Lundblad jl@vores-mediehus.dk
Flere artikler