21-årig afgået ved døden efter voldsom ulykke på Sønder Ringvej

Profilbillede
dato

Færdselsuheld på Sønder Ringvej tirsdag d. 9 februar  

En 21-årig kvinde har mistet livet, efter at hun kørte frontalt sammen med en lastbil på Sønder Ringvej nær Silkeborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands politi.

Kvinden mistede livet på stedet, efter hun kom kørende langs Sønder Ringvej omkring 11:20 tirsdag formiddag, hvor hendes bil stødte sammen med en lastbil.  

Politiet vil ikke oplyse hvilken af chaufførerne, der kørte i den forkerte vejbane.  

Vejen åbnede igen omkring 16:45, efter at have været afspærret af politi og lægepersonale.  

Kvindens pårørende er underrettet om uheldet, og politiet har ikke oplyst om nogen bliver sigtet i sagen.


Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook