5 vigtige fra ugen

Foto: Silkeborg Kommune.
dato

Få et kort overblik over ugens vigtigste nyheder i Silkeborg Kommune

Kommuner drænes for unge - Silkeborg får flere
83 ud af landets 98 kommuner vil om 15 år have færre unge. Silkeborg Kommune vil få 8 % flere unge om 15 år. Det er godt for ungdomsuddannelserne og virksomhederne i kommunen. Antallet af unge i nogle kommuner falder, så de står til at miste flere end hver fjerde ung om 15 år.

Nu skæres grøden i Gudenåen
Lige nu bliver den årlige grødeskæring af vandplanterne i Gudenåen foretaget på strækningen fra Silkeborg Langsø til Tange Sø. Grøden skæres i en bredde på syv meter.

Tilskud til outdoorfaciliteter
To skoler i Silkeborg får tilskud fra Friluftsrådet Udlodningsmidler til outdoorfaciliteter. Det er Frisholm Skole og Funder-Kragelund Skole, som har fået tilskud til at etablere en skolehave og et MTB-spor.

Nabohjælp mod tyve
Nabohjælp er den bedste forebyggelse mod indbrud. Derfor opfordrer Silkeborg Kommune og Midt- og Vestjyllands Politi om at bruge appen Nabohjælp til at hjælpe hinanden med at forebygge indbrud.

Messe om det gode seniorliv
Torsdag 7. september kl. 9.00-12.00 holder Silkeborg Kommune Seniorlivsmesse i Lunden på Vestergade 74, Silkeborg. Her kan seniorer høre om mulighederne for det gode seniorliv.

Kilde: Silkeborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook