BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 8600 Silkeborg
LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde på 53 år, der er bosat i Silkeborg. For tre år siden fik jeg konstateret sygdommen ”Amyotrofisk Lateral Sklerose” ALS. Jeg har mistet funktionen i mine ben og delvist i mine arme. Jeg er kørestolsbruger. Du skal være mine arme og ben. Med andre ord du skal hjælpe mig med alt det, jeg selv ville have gjort, hvis jeg kunne.
Jeg bruger respirator.
Jeg bor i dejlige og naturskønne Silkeborg. Mit nye rækkehus er indrettet efter min livssituation. Brede døre, automatisk døråbner, loftslift og specialindrettet badeværelse. Bemærk, at jeg bor i et ikke-ryger hjem.
Et aktivt og selvstændigt liv med familie, venner, udlandsrejser, ture i naturen, have, fitness, biograf og koncerter har altid været vigtigt for mig. Ligesom en stille dag i mit eget selskab eller med min søn også er fantastisk. En hjemmedag med musik, en god bog, film eller en sportskamp (f.eks. NFL) er ikke at fornægte. Jeg forsøger at opretholde så meget normalitet i mit liv som muligt og ønsker at leve et indholds- og oplevelsesrigt liv – bare med nye rammer.
Jeg er en meget nysgerrig, open-minded og social anlagt person, og jeg elsker forskellighed og at møde (nye) mennesker.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg har et team, der er kendetegnet ved diversitet, så der opnås en dynamik, og hjælperne kan komplementere hinanden både i plejen og de praktiske opgaver. Vigtigt for mig er, at der tages hensyn til mine rutiner og, at der udvises en omsorgsfuld og hygiejnisk helhedspleje.
Til gengæld lover jeg at gøre mit til at tage hensyn til teamets forskelligheder. Et godt arbejdsmiljø med en respektfuld tone og et godt grin er afgørende. Og empati fordres fra alle parter. Alle hjælpere får kursus af Rehabiliteringscenter for Muskelsvind. Ligesom hjemmesygeplejersken hver uge/hver 14. dag vil komme på besøg og sparre med hjælperne samt mig.
Der er forflytninger mellem kørestol, toilet/badestol og seng, og evt. andre forekommende steder.
Af hjælpemidler er der loftlift, Turn Aid og glidestykker.
Jeg er bevilget døgnhjælp, så mit team af hjælpere skal dække vagter hele døgnet. Det er en fordel, hvis du er bosat i eller i nærheden af Silkeborg.
Det vil være en fordel, hvis du har respiratorisk erfaring.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
ARBEJDSOPGAVER
- Personlig pleje, bad og toilet
- Træning 3-4 gange dagligt
- Forflytninger
- Omlejringer i sengen om natten
- Hjælp til madlavning
- Lettere rengøring
- Lettere små praktiske opgaver
- Kørsel af min Ford Transit med automatgear
- Ledsagelse ud af huset (ture i skov og v/sø, familie- og vennebesøg, svømmehal, biograf, koncerter, sportskampe, teater, kirke, udflugter, weekendture og ferier i ind- og udland, læge, hospital, tandlæge, frisør osv.)
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Du ser muligheder frem for begrænsninger, er omstillingsparat og fleksibel ift. arbejdstider og arbejdssted
- Proaktiv og kan arbejde selvstændigt
- Du skal have situationsfornemmelse og kunne trække dig i perioder
- Du skal være god til at lære nyt og være indstillet på, at arbejdsgaverne vil ændre sig løbende, da der er tale om en progredierende sygdom
- Gerne plejeerfaring
- Gerne respiratorisk erfaring
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Fuldtid - 36-39 timer i ugen
- Sidste frist for ansøgning: 11.01.2024
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt de rette kandidater er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra, at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 138,16 kr. eller 140,50 kr. ved minimum tre års anciennitet*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borger til mail: 200890@handicapformidlingen.dk - med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Liza Christensen på mail: liza@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71999785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200890
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5815223