Åbent hus: Autentisk sommerhusstemning i private omgivelser midt i naturen

Moderniseret sommerhus
Profilbillede
dato

Søndag den 18. august fra kl. 10:15 til 10:45 åbner dørene til en unik fritidsbolig beliggende i Hesselhus 68, 8600 Silkeborg. CD Bolig inviterer dig hermed ud for at opleve en autentisk sommerhusstemning i private omgivelser midt i naturen. Huset ligger diskret for enden af en blind vej omgivet af høje træer og skovområder, hvilket giver en følelse af fred og ro.

Se boligen her 

På trods af sin tilbagetrukne beliggenhed er huset kun ca. 10 minutters kørsel fra Silkeborgs mange tilbud. Her kan man nyde byens kultur, kulinariske udbud og gode shoppingmuligheder. Desuden sikrer den nærliggende motorvej nem adgang til både Herning og Aarhus, hvilket åbner op for endnu flere oplevelser.


Foto: Lys stue med loft til kip 

Den omkringliggende natur er varieret med bakker, lunde og ådale, og området byder på gode faciliteter, herunder velanlagte stier med vandreruter og mountainbike spor.

Bølling Sø, et nærliggende rekreativt område med mange naturoplevelser, hundeskov og en smuk golfbane, er også et besøg værd.


Foto: Udgang til terrassemiljø 

Selve sommerhuset, bygget i 1970, er løbende vedligeholdt og oser af charmende sommerhusstemning.

Huset har hvidmalede trævægge, troldtekt og sorte detaljer, som skaber en flot kontrast til de lyse omgivelser. Opholdsrummet består af et åbent køkken-alrum og stue med store vinduer, der inviterer lyset og naturen ind.

Brændeovnen bidrager med hygge og varme på kølige dage. Køkkenet er velholdt med hvide fronter og tilbyder rigeligt med skabs- og bordplads.


Foto: Lækkert bad 

Huset rummer desuden to værelser og et badeværelse, mens der i annekset findes et ekstra værelse. Uderummet er ugeneret med en nyanlagt græsplæne, åbne og delvist overdækkede terrasseområder samt et anneks, der gør det muligt at være ude i al slags vejr.

Denne unikke ejendom skal opleves, og drømmer I om en fritidsbolig midt i en varieret natur, der indbyder til både rolige og aktive weekender og ferier, så er dette Åbent Hus arrangement et must. Boligen kan overtages efter aftale og opvarmes med luft-til-luft, el-radiatorer og brændeovn.

Kilde: CD Bolig - Lene Bang & Søren Bregnhøj

Seneste på facebook