BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du med på vores hold fra 1. august 2024?
På Dybkærskolen skal ingen stå alene med opgaven. Vi hjælper hinanden i en til tider travl hverdag, hvor det gode kollegaskab står på et godt og solidt fundament – med plads til både de dybe rynker og ikke mindst de gode grin.
Vores administration er en vigtig brik i vores hverdag. Administrationen har base på kontoret, hvor teamet deler et fælles arbejdsrum.
Dybkærskolen er en 2 til 4-sporet skole med 675 skønne elever fra 0. – 9. årgang. Vi rummer også en stor fritidsdel med både SFO- og klub. På 7. årgang modtager vi elever fra Grauballe- og Gødvadskolen. Vi har en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse samt en flok dygtige og engagerede medarbejdere.
Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et område med blandet boligbyggeri. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund, hvilket vi ser som en stor styrke.
Vi har i januar i år flyttet ind på vores nye fantastiske skole: https://www.provector.dk/video/?g=88d1d908acdb4533bfb45e62988073f5&cid=70&pl=0&ver=2
Vi er cirka 85 ansatte i skole, SFO, klub og administration. Vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en afdelingsopdelt skole med vandrette teams op gennem skolen. Der er et tæt samarbejde mellem skole og fritidsdel. Vi arbejder ud fra vores vision og pædagogiske grundlag og står vi 4 værdier: Faglighed, Fællesskab, Nysgerrighed og Glæde – som vi gør os umage med. Vi er optagede af at give alle børn deltagelses- og bidragsmuligheder og er fælles om at udvikle vores pædagogiske praksis mod projektbaseret læring.
Om jobbet:
Som administrativ leder på Dybkærskolen bliver du en del af vores fælles ledelses- og administrationsteam, hvor vi er optaget af den fælles opgave det er at skabe læring og trivsel for alle skolens elever og en rigtig god arbejdsplads for personalet.
Vi arbejder tæt sammen i hverdagen, vi har hver vores områder og opgaver, men man står aldrig alene med dem. Du vil derfor som administrativ leder også være tæt på de pædagogiske beslutninger, som du bl.a. bidrager til med eks. data om tallene bag de pædagogiske løsninger, som vi skal finde sammen. Du bliver en vigtig del af arbejdet med den strategiske ressourceplanlægning og anvendelse, samt en central del af den administrative del af skoleårets planlægning og en tæt sparringspartner for skoleledelsen.
Du bliver desuden en del af Silkeborg Kommunes skolevæsen, og du indgår i et fælles netværk af administrative ledere i kommunen.
Vi videndeler på tværs af skoler, og alle skolernes ledelser indgår i tværgående opgaver omkring vores fælles skolevæsen, hvor vi lærer sammen, og hvor kompetenceudvikling er en naturlig del af vores arbejde.
Som administrativ leder på Dybkærskolen ser vi gerne, at du kan tage ansvar for følgende områder:
- Personaleledelse af administrativt personale herunder afholdelse af MUS
- Personaleadministration af hele personalegruppen herunder eks. løn, overenskomst, ferie, sygdom mm
- Overordnet økonomistyring - herunder budgetlægning - i tæt samarbejde med skoleleder
- Skoleårets planlægning i samarbejde med skoleleder
- Vedligeholdelse af Aula (skolens kommunikationssystem), samt hjemmeside
- Vikardækning i samarbejde med de pædagogiske ledere
- Deltage aktivt i udviklingen af det administrative område
- Tovholder på driften af vores kantine/madordning som starter op august 2024
- Indberetninger/afrapporteringer til eks. UVM
- Og diverse adhoc opgaver
Din profil:
Vi forestiller, at du har erfaring med administrative opgaver, kender til ”systemer” og er optaget af ledelse.
Du kan nikke genkendende til opstående opgave- og ansvarsområder. Vi lægger samtidig vægt på, at du også er optaget af skolens kerneopgave og ser vigtigheden af dit administrative fokus og det pædagogiske og didaktiske fokus i ledelsesgruppen som en forudsætning for, at vi sammen lykkes med at drive den bedste skole.
Du er sammen med det øvrige ledelsesteam nærværende, synlig og tilgængelig i hverdagen. Du skal kunne lide at have kontakt til mange mennesker, at arbejde med mange forskellige opgaver i et miljø, hvor der dagligt kommer afbrydelser.
Du er med på, at der er dage på kontoret, hvor det også er dig, der kommer til at ringe en syg elev hjem eller hjælpe med andre opgaver.
Du er optaget af, at administration ikke alene handler om systemer og regneark, men at du også er optaget af at kunne nytænke og forandre vores administrative praksis.
Derfor skal du kunne se dig i nedenstående:
- Du arbejder systematisk og struktureret med overblik og følger opgaverne til dørs
- Du er forberedt på en spændende og til tider hektisk hverdag, der kalder på stor fleksibilitet
- Du kan bevare overblikket – med et smil på læben - også de dage, hvor der er ”tryk på kedlerne”, korte deadlines og mange afbrydelser
- Du har et helhedsorienteret menneskesyn og tror på, at alle gør det bedste de kan
- Du har en anerkendende og ledelsesmæssig tilgang til opgaverne på en arbejdsplads med højt til loftet og plad til de gode grin
- Du kan se dig selv som en del af et team – og kan lide at arbejde i teams
- Du har kendskab til og måske erfaring med ”vores” systemer (Prisme, Silkeborg Data løn, Aula, Acadra samt Tabulex skolesystemer) – hvis ikke er du hurtig til at lære
- Du kan slet ikke lade være med at være opsøgende og opmærksom på, hvad der sker på skolen og i kommunen i relation til administrative opgaver. Du er nysgerrig og tør tænke ud af boksen
Ledelses- og administrationsteamet på Dybkærskolen består foruden dig af skolelederen, tre afdelingsledere, skolens sekretær, fire fleksjobbere og skolen tekniske IT-medarbejder.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Arbejdstid:
Den primære arbejdstid ligger mellem kl. 8.00-16.00 og placeres efter aftale og i samarbejde med resten af ”kontoret” og ledelsen. Der kan forekomme aftenmøder.
Læs mere om os på skolens hjemmeside: https://dybkaerskolen.aula.dk/
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Krogslund på tlf. 2461 5295 – og du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.
Ansøgningsfrist torsdag 20. juni 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 25. juni 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 27. juni 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.
Tiltrædelse forventes 1. august 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Arensdalsvej 271, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065007