BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Silkeborg Arkiv indsamler og formidler Silkeborg Kommunes historie.
Vi er byens hukommelse og kommunens arkiv. Opgaverne er forskelligartede, men et vigtigt gennemgående tema er formidlingen af historien. Hvis samtiden skal have glæde af fortiden, skal den ud at leve blandt borgerne.
Til at løse denne opgave – og en del andre – søger Silkeborg Bibliotek endnu en arkivar til Silkeborg Arkiv.
Hvem søger vi
Vi har brug for en udadvendt og initiativrig kollega, der har lyst til at formidle byens historie, møde arkivets brugere på læsesalen, indgå i samarbejdet med vores frivillige, tage del i driften af paragraf 7-arkivet og i det hele taget bidrage til at udvikle arkivets tilbud til kommunens borgere.
Silkeborg Arkiv er et stadsarkiv og arbejder derfor både med Silkeborgs historie og forvalter også Silkeborg Kommunes arkiv.
Arbejdsopgaver
Du vil få opgaver i alle arkivets driftsområder, og fokus vil være på formidling af byens historie
- Mundtlig- og skriftlig formidling af byens historie i form af foredrag, oplæg, workshops, udstillinger og lign.
- Undervisning og udvikling af læringstilbud til uddannelsesinstitutionerne
- Ekspedition i de lokalhistoriske og kommunale arkiver
- Varetagelsen af myndighedsopgaven i forbindelse med det fysiske og digitale kommunearkiv
- Registrering og håndtering af private og kommunale arkivalier, herunder arkivundersøgelser og aktindsigter – både i det fysiske og digitale arkiv
- Billedregistrering
- Samarbejde med vores frivillige og yde sparring i forbindelse med deres opgaver
- Samarbejde med biblioteket i udvikling af f.eks. læringstilbud, særligt i lokalområderne, og arrangementer
Arkivet er organiseret under Silkeborg Bibliotekerne med fælles ledelse og placeret i samme fysiske rammer som Silkeborg Bibliotek. Og i mange sammenhænge arbejder de to institutioner tæt sammen.
Silkeborg Arkiv er en spændende arbejdsplads med mange forskellige aktiviteter. Du skal kunne arbejde med flere projekter på en gang og sætte dig i brugernes sted, når du udfolder samlingen. Vi forventer, at du brænder for at finde og formidle de gode historier og trives med både at formidle bredt og dybt. Din målgruppe er både børn, unge og voksne samt de særligt interesserede.
Personlige egenskaber
- Du trives med en hverdag der både består af driftsopgaver med besvarelse af forespørgsler, registreringer, udviklingsopgaver og måske en udstilling om historiske forløb
- Du har lyst til at udvikle og skabe ny formidling
- Du arbejder selvstændigt og kan fordybe dig i opgaverne
- Du er opsøgende, samarbejdsorientret og kan lige at være på
- Du kan indgå professionelt i faglige og sociale sammenhænge
Vi forestiller os, at du har erfaring med arkivarbejde, formidling via forskellige kanaler og platforme og gerne kendskab til Silkeborgs historie. Du skal have lyst til at samarbejde med frivillige.
Du er cand.mag. i historie eller har en anden relevant uddannelse.
Løn og ansættelsesforhold
På Arkivet bliver du en del af et praksisfællesskab på fem fastansatte og et hav af frivillige.
Du indgår i Arkivets bemanding og må udover betjeningsvagter indenfor normal arbejdstid fra tid til anden forvente deltagelse i aften- og weekendarrangementer.
Du skal have kørekort og egen bil vil være en fordel.
Stillingen er på 34 timer ugentligt fra 1. november 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Der gives ikke rådighedstillæg.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte arkivar Peter Monberg Mouritsen på tlf. 8722 1988 eller souschef Heidi Aistrup Holt på tlf. 2363 8728.
Ansøgningsfrist mandag 9. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 19. september 2024.
Der vil indgå løsning af case under samtalen.
Nyttige links
https://silkeborgarkiv.dk/
https://silkeborgbib.dk/
https://www.facebook.com/SilkeborgArkiv
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102801