ASSISTERENDE KØKKENCHEF TIL EVALD BRASSERIE & CAFE / DINING GROUP

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er ”old school” på nogle traditioner, men ikke i ledelsesformen, så glem alt om flyvende gryder gennem køkkenet, råbende chefer, ”interessetimer” og manglende betaling for overarbejde.

Kan du smage forskel på godt og rigtig godt? Og går du op i gode råvarer og gastronomisk idérigdom? Så har du nu mulighed for at blive assisterende køkkenchef i Dining Group. Vi kigger nemlig efter både kokke og assisterende køkkenchef, som har et godt gastronomisk fundament.

Vi tilbyder: 

  • Løn efter kvalifikationer, samt sundhedspakke med pension, sundheds- og tandforsikring
  • Efteruddannelse, der kan styrke din ledelse
  • Gode arbejdsvilkår med en balance i arbejde og fritid
  • Et passioneret team, med stærk holdånd
  • Et arbejde hvor vi sætter fokus på gode forhold, en god tone og et godt sammenhold
  • At du som udgangspunkt har fri hver anden weekend.
  • Personalegoder i form af rabatter i udvalgte butikker i Silkeborg
  • Personalegode i form af 30% rabat på regningen når du besøger BABBA og Evald
  • Vi vil gerne understøtte dét du brænder for, så om det er ledelse, menu-udvikling, optimering, kalkulationer, uddannelse af kokkeelever, eller andet nørderi, så er du et aktiv for vores team

Om dig:

Du er uddannet kok og arbejder struktureret og effektivt - og kan inspirere andre til at gøre ligeså. Du har lyst til at blive en del af fællesskabet, og du arbejder med en positiv attitude. Du ved, at det gode lederskab handler om at gå forrest, samt involvere, inddrage og uddelegere.

Du er er dygtig til at forudse, hvordan dagen kommer til at gå, så du sammen med køkkenchefen og resten af teamet, skaber et godt flow- og langer masser af velsmagende mad over disken til vores skønne gæster. Du er en a la carte kriger, og der er plads til sjov, men når der er travlt så arbejder du fokuseret. Du er ambitiøs og du vil være den bedste til det du gør. Det vil vi nemlig. Du har en høj arbejdsmoral og er med til at gøre vores team stærkere. Du er kreativ og kan udnytte råvarer på bedst mulige og mest bæredygtige vis.

Din opgaver:

  • At fungere som daglig leder i køkkenchefens fravær
  • Sammen med vores køkkenchef, at udvikle menuer, både videreudvikling af klassiske retter, samt udfolde dig kreativt med mad der overrasker
  • At drive et rentabelt køkken, der overholder alle krav til kvalitet
  • At kunne bestride alle opgaver i køkken, som at bestille varer, lægge vagtplaner, lave kalkulation på retter, optimere arbejdsprocesser, lave status, stå for udvikling på vores elever. Vi er generelt gode til at deles om opgaverne, da v gerne vil udnytte vores kompetencer bedst muligt. Så har du nogle særlige evner, får du gerne et ansvarsområde.

 

Om os

Dining Group i Silkeborg består af to spisesteder i hjertet af Silkeborg, BABBA og Evald.

Evald er et tidssvarende fransk brasserie med fokus på det gode håndværk, og har respekt for traditioner, uden at vi sidder fast i dem. De klassiske retter forædler vi i dagligdagen. Vores 3-5 retters menu får det største fokus i forhold til kreativitet og innovation.

Babba er et moderne middelhavskøkken, hvor maden bliver serveret som social dining. Vi elsker at mixe tradition med innovation.

Du kan sagtens have høje forventninger til både arbejdsniveau og sammenhold, og der er tit anledning til at fejre både små og store succeser. Du bliver en del af et team, hvor vi har en uformel tone og støtter hinanden - også på tværs af afdelinger. Vi er meget flexible og vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi tager ansvar og brænder for at være gode uddannelsessteder og har sammenlagt 6 elever.

Opstart så hurtig som muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte os på mail job@dininggroup.dk

 

Vi ønsker at fremme mangfoldigheden på vores arbejdsplads, og derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, hudfarve, seksuel orientering eller religiøst tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CAFÉ EVALD ApS, Papirfabrikken, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook