I 1883 lykkedes det at åbne Silkeborg Vandkuranstalt. Byens grundlægger, Michael Drewsen, havde i 1872 forsøgt sig med ideen, men da jorden var statsligt ejet og man ikke var villig til at overdrage jorden til Drewsen alene, måtte han opgive.
Det var den københavnske læge Benjamin Olsen der, sammen med en række kollegaer, lykkedes med at åbne kurbadet. Staten var stadig tilbageholdende, hvorfor det tog hele 7 år, før Silkeborg Vandkuranstalt kunne slå dørene op for gæster.
Foto: Arkiv.dk / Kurgæster på Silkeborg Bad i gang med et spil kroket i parken
Kurstedet ligger i naturskønne omgivelser og tæt på Arnakkekilden, der er skyld i stedets lokation. Vandet fra kilden blev nemlig, med dens høje jernindhold, brugt i diverse kurbehandlinger.
Foto: Arkiv.dk / Arnakkekilden der blev brugt i adskillige af kurstedets behandlinger
Kurbadet blev en succes fra start og den succesfulde start for Silkeborg Vandkuranstalt resulterede i at de hurtigt måtte udvide. I 1918 ændrede man navn til Silkeborg Bad.
Grundet krigen stod driften af kurbadet dog stille i årene 1943-47. Her overtog tyske soldater nemlig stedet, og det tyske hovedkvarter blev flyttet fra Nyboder Skole i København til Silkeborg.
Foto: Arkiv.dk / Silkeborg Bad d. 12.01.1946
I 1951 åbnede kurstedet igen for gæster, efter nogle år som flygtningelejr for tyske civile flygtninge. Nu kunne gæster fra nær og fjern igen nyde af kurstedet og dets naturskønne omgivelser.
Efter 100 år som kursted måtte Silkeborg Vandkuranstalt dreje nøglen, da stedet efter nogle svære år blev erklæret konkurs.
I de følgende år blev bygningerne igen brugt som flygtningelejr, indtil Silkeborg kommune i 1992 købte området. Her blev bygningerne i løbet af seks år sat i stand til det unikke kulturmiljø vi i dag kender som Kunstcentret Silkeborg Bad.
