Biblioteksformidler til Silkeborg Bibliotekerne - barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En god kollega skal på barsel og derfor har vi senest 1. juni brug for en initiativrig og udadvendt formidler, som skal arbejde med biblioteksformidling målrettet vores voksne borgere.

Bibliotekarens mange opgaver

Vi søger en kollega, der både kan stå på gulvet og formidle, moderere en debat eller interviewe en forfatter samt sætte sig til tasterne og skrive en fængende tekst til web og SoMe om vores aktiviteter. 

Du skal trives med at “være på” og stå foran store forsamlinger, samtidig med at du kan arbejde fordybet og koncentreret bag skærmen. Du bliver tovholder på Den Digitale Redaktion – et arbejdsfællesskab, der sikrer koordinering og sammenhæng mellem det fysiske og det digitale bibliotek (på skærme, sociale medier, hjemmeside m.m.).

Arbejdsopgaver

  • Indgå i den daglige biblioteksbetjening og arrangementsvirksomhed på flere biblioteker
  • Indgå i projektet AGORA – om demokratisk deltagelse
  • Indgå i projektgruppen som forbereder overgang til den nye hjemmeside
  • Producere indhold til bibliotekets hjemmeside, skærme, nyhedsbreve, klumme til MJA, Facebook m.m.
  • Bidrage til oprettelse af arrangementer og annoncering på fx Facebook
  • Vejlede elever på ungdomsuddannelser i fx informationssøgning og deltage i undervisning med kollegerne
  • Være bibliotekets ambassadør for eReolen og Filmstriben til voksne

Personlige kompetencer

  • Du kan arbejde selvstændigt, projektorienteret samt styre og prioritere din egen arbejdstid
  • Du tager initiativ og er ikke bange for at kaste dig ud på det dybe vand
  • Du trives i en til tider uforudsigelig hverdag og med kollegaer i et storrumskontor
  • Du er udadvendt, opsøgende, fagligt og socialt stærk, nysgerrig, initiativrig og ikke bange for at give af dig selv i arbejdet
  • Du synes arbejdet skal være sjovt, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder spændende opgaver, et godt arbejdsmiljø og stor kollegial opbakning. Vi er en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udfolde dig professionelt og personligt.

Din baggrund er bibliotekar DB, Cand. mag eller en anden relevant videregående uddannelse. Du har erfaring fra biblioteksområdet og med hjemmesidearbejde, fx erfaring med forskellige CMS. 

Du skal have kørekort, og det er desuden en fordel, at du har egen bil.

Du vil primært være tilknyttet Silkeborg Bibliotek i den daglige biblioteksbetjening. Derudover vil du ad hoc arbejde på lokalbibliotekerne.

Silkeborg Bibliotekerne består af et hovedbibliotek i Silkeborg og tre lokalbiblioteker i henholdsvis Gjern, Them og Kjellerup. Vi driver derudover også 4 medborgerhuse.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der gives ikke rådighedstillæg. 

Du tilknyttes både front- og stabsområdet, hvor du sammen med engagerede kolleger indgår i forskellige praksisfællesskaber og løser opgaver på tværs af bibliotekerne. 

Du indgår i bibliotekets bemanding, hvilket inkluderer 1-2 ugentlige aftenvagter og op til hver 4. fredag og lørdag. Du får 4-5 søndagsvagter om året og derudover bliver du en del af en masse spændende arrangementer og aktiviteter, som vi afholder, hvor det passer ind i borgernes hverdag.

Stillingen er på 37 timer ugentligt fra 1. juni 2024 eller før.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Heidi Aistrup Holt på tlf. 23 63 87 28.
 
Ansøgningsfrist søndag 31. marts 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 15. april 2024.

Der vil indgå løsning af en case under samtalen.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Nyttige links

Silkeborg Bibliotekernes hjemmeside: https://silkeborgbib.dk/ ,
Silkeborg Bibliotekernes facebooksider: https://www.facebook.com/silkeborgbib
https://www.facebook.com/silkeborgboernebibliotek/
https://www.facebook.com/Kjellerupbib  
https://www.facebook.com/Thembibliotek
https://www.facebook.com/Gjernbib

Strategien 

https://silkeborgbib.dk/sites/silkeborg.ddbcms.dk/files/strategi_2024_web.pdf

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook