BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du bioanalytiker, og kunne du tænke dig at være en del af et fantastisk fællesskab? Ønsker du et job med en attraktiv vagtstruktur med mulighed for at balancere arbejde og privatliv? Så grib chancen og bliv en del af Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Silkeborg.
Om din kommende arbejdsplads
Du får omkring 30 kollegaer, med en bred alderssammensætning og mange forskellige interesser, der glæder sig til at tage imod flere dygtige og energiske kollegaer – netop dig!
Vi er et afsnit, der er bemandet fra kl. 7.30-20.00 på alle hverdage, hvor du vil indgå i afdelingens vagtordning.
Vi har mulighed for at bytte vagter indbyrdes, hvilket hjælper os til at balancere arbejde og fritid. Derudover arbejder vi løbende på at give mulighed for fleksible arbejdstider.
Vi tilbyder:
- Personlig mentorordning.
- Individuel oplæring som tager hensyn til dig og dine kompetencer.
- En arbejdsplan med vagter mandag-fredag. Vi holder fri i weekenden.
- Vagter på 7,5 timer med mulighed for 10 timers vagter.
Vores laboratorium er et moderne fuldautomatiseret analyseudstyr inkl. båndløsning. Her varetager vi funktioner inden for biokemi, blodtypeserologi, hæmatologi og koagulation. Derudover analyserer vi allergiprøver, hvilket er en funktion, du også kan få mulighed for at byde ind på.
Som bioanalytiker hos os deltager du i prøvetagning og EKG-optagelse på børn og voksne i vores ambulatorium samt på sengeafdelinger. Du vil også få mulighed for at deltage i mobil prøvetagning. Derfor ser vi gerne, at du har kørekort.
Som vores nye kollega forventer vi at:
- Du er autoriseret bioanalytiker og har mod på faglig udvikling.
- Du har lyst til og flair for den daglige kontakt med patienter.
- Du brænder for det gode fællesskab, er mødestabil og elsker at være en del af et team.
- Du er nysgerrig og klar til nye udfordringer.
- Du kan lide at gøre dig umage.
Du får en grundig oplæring, så du behøver ikke at have erfaring inden for området. Det vigtigste er, at du er åben for at lære nyt og har lyst til at være en del af vores afdeling.
Om afdelingen
Afdelingen er en del af blodprøver og biokemi ved Hospitalsenhed Midt, som dækker Regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter.
Vi definerer os selv som faglige, fælles og imødekommende og er en afdeling med højt til loftet og masser af medarbejderinddragelse. Vi værdsætter en spændende og meningsfyldt hverdag med plads til hygge og samvær i vores professionelle verden.
Du er velkommen til, at give os et kald eller aflægge os et besøg, hvor du kan komme og hilse på.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Vi har en fast stilling, som bioanalytiker ledig til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til dBio's gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og Biokemi.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til overbioanalytiker Susanne Høyer på tlf. 2467 9289.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgningen skal også indeholde autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring.
Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest 22/9-2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej 3, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110460