Bliv daglig leder for Børnehuset Bakkebo i Silkeborg

dato

Daginstitutionen På Toppen - Hvinningdal søger en faglig velfunderet og engageret daglig leder til Bakkebo med tiltrædelse 1. marts 2025.

Børnehuset Bakkebo er et af fire børnehuse i Daginstitutionen På Toppen – Hvinningdal, som er beliggende i den nordvestlige del af Silkeborg - og består foruden Bakkebo af Kærsgård, Hvinningdal Børnehus og Regnbuen. Der er et tæt samarbejde mellem vores fire børnehuse og i lederteamet. Vi står på et fælles pædagogfagligt fundament, som kan have forskellige udtryk og nuancer.

De fire enheder ligger geografisk tæt på hinanden, er alle aldersintegreret og har både vuggestue- og børnehaveafdelinger. Vi ligger med en samlet grundnormering på ca. 350 børn. Børnehuset Bakkebo er normeret til 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn

Institutionens huse er beliggende i villakvarterer med nærliggende etagebyggeri, i et grønt og naturskønt område nær ved sportsplads, skov og sø, samt tæt ved Hvinningdalskolen og Buskelundskolen. 

Den daglig leder vi søger, skal varetage de opgaver, der relaterer til den daglige drift i Bakkebo, enkelte timer i børne fladen samt indgå i ledelsesteamet med daglig ledere fra de andre børnehuse samt institutionslederen, der har base i Regnbuen.

Som daglig leder er dine primære opgaver pædagogisk ledelse, personaleledelse forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde og koordinering af hverdagene. Du er bl.a. tovholder for fokusmøder omkring barnets trivsel med fokus på forældreinddragelse og tværfagligt samarbejde

Du bliver del af et velfungerende ledelsesteam, hvor vi supplerer hinanden godt. Vi har tværgående opgaver i den pædagogiske udvikling som f.eks. udvikling af sproglige miljøer i samarbejde med vores sprogansvarlige pædagoger, børn i udsatte positioner, Trivsel På Tværs, arbejdsmiljø og de administrative opgaver. Vi har fokus på faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen, det både i ledelsesopgaven og selvsagt også i løsningen af kerneopgaven blandt personale, børn og familier. 
Vi deler opgaverne imellem os ud fra kompetencer, og dækker gerne hinanden ind ved behov. Vi har en fast mødestruktur indeholdende lederteammøder, driftsmøder og strategimøder.   
Vores lederteam er tilknyttet et ledernetværk, hvor vi mødes fire gange om året og som faciliteres af HR Konsulenter.

Hvad tilbyder vi:

  • En institution, hvor der er fokus på udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter kerneopgaven, trivsel, udvikling og læring for alle børn. Vi arbejder tæt sammen med vores pædagogiske udvalg og LokalMed for at sikre sammenhæng mellem praksis og ledelse 
  • En personalegruppe der er optaget af at udvikle den pædagog faglig praksis og som er optaget af god ledelseskvalitet 
  • Et børnehus, hvor der er bred forældreopbakning til arrangementer, og hvis der skal gives en hånd ”til noget ekstra”
  • Et fagligt dygtig og engageret ledelsesteam, der har fokus på et godt og understøttende arbejdsmiljø også i ledelsesteamet
  • Et ledelsesteam med fokus på kompleksiteten af og i de mange facetter af ledelse der er/opstår, og med udgangspunkt i ledelse som et fag og en profession

Vi lægger vægt på at:

  • Du er en nærværende, synlig og nysgerrig leder, med en anerkendende tilgang til de mennesker du møder på din vej og prioriterer det gode arbejdsmiljø højt
  • Du er fagfagligt velfunderet og brænder for faget. Har visioner og erfaringer som du kan bringe i spil, sammen med det pædagogiske personale, gerne erfaring med ledelse
  • Du viser en klar og tydelig retning som leder og kan stå distancen - også når det er svært 
  • Du, som en del af det, at bedrive praksisnær ledelse, har derfor børnetimer 
  • Har en diplomuddannelse i ledelse eller er påbegyndt en sådan
  • Har pædagogiske- og personlige kompetencer til at være igangsættende og medskabere på pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser

Om Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune er en af Danmarks store vækstkommuner og i disse år oplever vi den største byudvikling i Silkeborg Bys historie – og det gælder også i vores område. Med vores smukke natur er vi hele Danmarks Outdoor Hovedstad. Øget bevægelse, sundhed og livskvalitet for alle, er en integreret del af kommunens friluftsstrategi og i læreplanerne for dagtilbud, har vi et særligt fokus på natur og udeliv og science.

Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området her https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet 

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil for daglig leder "Bliv leder hos os". 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg kommune aflønnes stilling på løntrin 42 + 9750 kr. årligt.

Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Pia Mildahl Hammershøj på tlf. 2327 4594 eller sektionsleder John Gejl på tlf. 2035 4142.

Ansøgningsfrist fredag 3. januar 2025.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag 9. januar 2025, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 16. januar 2025.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale. 

Tiltrædelse forventes 1. marts 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Hvinningdal Kirkevej 2, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156726

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook