Bliv en del af det pædagogiske fællesskab i Daginstitutionen Buskelund!

dato

Vi udvider i Daginstitutionen Buskelund, og søger derfor uddannede kolleger pr. 1. januar eller 1. februar 2025, eller efter aftale. Arbejdstid er 37 timer eller efter aftale. Du kan være uddannet pædagog eller pædagogisk assistent. Vi søger både til vuggestue og børnehave, så anfør gerne i din ansøgning hvor du bedst ser dine kompetencer komme i spil.

Daginstitutionen Buskelund består af fire børnehuse; Højgården, Eventyrhuset, Gården og Højen. 

Hvad kendetegner Daginstitutionen Buskelund

  • De dejligste børn, der elsker leg, grin og knus fra de voksne
  • En høj andel af uddannet personale
  • De dygtigste medarbejdere – og et fokus på høj pædagogisk kvalitet. Vi har plads til at udvikle vores faglighed, og vi supplerer hinandens kompetencer
  • Forældre der er aktive og engagerede, som er vores vigtigste samarbejdspartnere
  • 4 børnehuse i gåafstand, der bidrager til et tæt samarbejde og et ”fælles vi”
  • Selvstyrende teams med en høj grad af medinddragelse og indflydelse
  • Et godt arbejdsmiljø, som alle bidrager til at opretholde
  • En arbejdsplads i en super spændende udvikling, og en fantastisk blanding af både erfarne og nyuddannede pædagoger
  • Fokus på faglighed, samarbejde – og sociale arrangementer med gode grin og kollegahygge

Grundlaget for arbejdet i Daginstitutionen Buskelund er overordnet at skabe sammenhæng og helhed i børnenes liv gennem et anerkendende og inkluderende miljø. Vi anerkender forskningsbaseret viden om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og læner os op ad dette i vores tilgang og metodebrug. 

Læs gerne om vores pædagogiske grundlag på vores hjemmeside https://buskelund.silkeborg.dk/

Vi har sammen defineret vores kerneopgave: 

”Vi skaber sammen med børnene en hverdag, der understøtter lyst til at lege og lære, samt mod og evne til at være aktive deltagere i fællesskaber”

Vi har lige afsluttet pilotprojektet ”Stærke lokale børnefællesskaber”. Projektet er inspireret af NEST og neuropsykologi. Vi arbejder med visuelle støttesystemer- herunder visuel struktur med ugeplaner. Vores to dygtige inklusionspædagoger, er med til at understøtte og opkvalificere arbejdet med ”Stærke lokale børnefællesskaber”, NEST, neuropsykologiske udviklingslege, visuel struktur mm. Vi har desuden et pædagogisk udvalg, som mødes på tværs af husene og er med til at opkvalificere arbejdet. 

Vi arbejder i årgangsteam (0-3 år og 3-6 år). Børn og voksne er tilknyttet en gruppe som base, men vi ser vores huse som fælles for både børn og voksne, og vi samarbejder på tværs af husene gennem traditioner og fælles personalemøder. 

Daginstitutionen Buskelund samarbejder med Buskelundskolen omkring et fagligt ståsted og den gode overgang. Det betyder, at vi har en pædagogisk platform med fælles arbejdsredskaber/værktøjer, for dagtilbud og skole 0-16 år.

Vi søger pædagogiske kolleger som:

  • Har lyst til at samarbejde med dygtige og kompetente kolleger, der vægter faglighed og pædagogisk udvikling – og tør sige højt når det er svært
  • Kan iagttage, beskrive og dokumentere læring og trivsel mundtlig og skriftlig, ud fra en opdateret faglig viden om børns udvikling 0-6 år (hvis pædagog eller PA)
  • Arbejder positivt og struktureret i arbejdsfællesskaber omkring læringsmiljøer og de styrkede læreplaner, og sætter sin faglighed i spil
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang, samt er nysgerrig på børns intentioner – vi vil ikke have voksne der skælder ud
  • Kan indgå konstruktivt og fagligt i teamsamarbejde, og se teamets interesser før sine egne
  • Ser forældrene som vigtigste samarbejdspartnere og inddrager dem aktivt i barnets hverdag
  • Er velforberedt og bidrager til p-møder, tværfagligt samarbejde, personaledage mv. 
  • Er åben for og interesseret i at arbejde i hele institutionen
  • Er fleksibel i forhold til arbejdet og arbejdstider både i hverdagen og i feriepasning

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Unni Eriksen på tlf. 2332 3702 eller institutionsleder Henriette Bak Nielsen på tlf. 2283 5747. 

Vi ønsker kun ansøgninger fra pædagogisk uddannet personale, da vi også har et opslag til medhjælpere. 

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Buskelundhøjen 93, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155270

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook