BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores dygtige lægesekretærer har valgt at gå på efterløn, og vi søger derfor en ny sekretær kollega pr. 1. september 2024.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer, dagtid alle hverdage med arbejdssted i Silkeborg.
Bliv en del af en engageret enhed
Du bliver en del at et stærkt fagligt team.
Psykiatriens Centrale Visitation er en selvstændig enhed i Regionspsykiatrien Midt, der består af et team på fem visitations-sekretærer, syv visitations-sygeplejersker, og en oversygeplejerske. Vi har stor kontaktflade til alment praktiserende læger og ambulatorier i Regionspsykiatrierne i hele Region Midtjylland.
Psykiatriens Centrale Visitation modtager henvisninger for hele Region Midtjylland på børn, unge og voksne og er således indgang til al ambulant psykiatri. Der visiteres og bookes således på tværs af hele Region Midtjylland.
Derudover huser vi også Fælles Visitation for Demens, som håndterer alle henvisninger vedr. hukommelsessygdom og her visiteres og bookes ind i 3 specialer – neurologi, geriatri og psykiatri.
Vi søger
Dig som trives i et job med højt tempo og nye udfordringer. Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og har kendskab til og/eller interesse for psykiatrien som speciale.
Du er god til at samarbejde med andre faggrupper og ser generelt muligheder frem for begrænsninger.
Det er et krav at
- du er uddannet lægesekretær/SAK
Vi lægger vægt på at
- du har grundigt kendskab til Midt-EPJ booking, som er en stor del af arbejdet
- du samarbejder med positiv tilgang til enhver samarbejdspartner
- du er serviceminded og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- du er stabil, effektiv og ser fleksibilitet som en selvfølge ind i opgaveløsningen
- du trives med en varieret hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig i løbet af dagen, og god til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere dine opgaver i samarbejde med dine sekretærkollegaer
- du er positiv og ansvarsbevidst
- du bidrager til at sikre, at patienten får de rigtige rettigheder og har sans for detaljen
- du har gode IT kundskaber
Hos os får du:
- Mulighed for egne ansvarsområder
- En arbejdsplads, der har fokus på det gode samarbejde internt og eksternt og et godt arbejdsmiljø
- En stilling med høj grad af frihed til sammen med dine kollegaer at tilrettelægge det daglige arbejde
- Et team, hvor der er stort fokus på balance mellem arbejds- og privatliv, og hvor vi har en uformel omgangstone
- En sekretærgruppe med høj grad af faglig stolthed og tilsvarende fagligt niveau
- Mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag efter oplæring
- Individuel introduktion og grundig oplæring
Vi har til huse midt i Silkeborg på Christian 8's Vej 2B.
Yderligere information: Har du brug for yderligere oplysninger, eller vil du gerne se funktionsbeskrivelsen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorte Hede på telefon 2119 3621.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 18. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. juni.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej 5, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058975