BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet ergoterapeut, pædagog eller social- og sundhedsassistent? Har du lyst til at specialisere dig i autisme og komorbiditet? Brænder du for at være med til at skabe trivsel og udvikling for voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser?
Så kom til Gødvad og bliv en del af en fantastisk arbejdsplads! Netop nu søger vi to nye kolleger til vores fællesskab.
Hvem er vi?
Gødvad Botilbud er en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands specialiserede autismetilbud til voksne. Vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.
Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes Fælles Fagligt Fundament. Målet er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter mennesket i centrum.
Tilbuddet i Gødvad er målrettet voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser, hvis liv yderligere kompliceres af komorbide lidelser såsom angst, OCD, selvskade, spiseforstyrrelse, ADHD, bipolar lidelse og andet, der kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
Gødvad Botilbud har døgndækning. Borgerne har brug for tæt støtte og vejledning i hverdagen og livet generelt, så de udvikler de kompetencer, der gør dem i stand til at opnå øget selvstændighed.
Målgruppen er kendetegnet ved et stort behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed. Derudover har borgerne brug for støtte til at kunne perspektivere deres syn på livet. Vi samarbejder derfor med borgerne om at udvikle og vedligeholde færdigheder, skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd, der øger livskvaliteten og udvikler kompetencer til et selvstændigt liv på den enkeltes præmisser.
Dine primære arbejdsopgaver er
- Tværfagligt samarbejde ifm. opgaveløsning.
- Kontakt til eksterne samarbejdspartnere.
- Støtte til ADL-opgaver i borgerens eget hjem.
- Trivselsfremmende og støttende samtaler med borgere.
- Pårørendesamarbejde.
- Tilrettelæggelse af den faglige indsats.
- Dokumentation i dagligdagen.
- Medicinhåndtering.
- Sundhedsfagligt perspektiv og initiativer ind i pædagogisk praksis og opgaveløsning.
Vi tilbyder dig
- En spændende arbejdsplads, hvor vi vægter arbejdsmiljø og faglighed højt.
- At blive en del af et fællesskab med kompetente kolleger – herunder social- og sundhedsfaglige koordinatorer.
- En afdelingsleder, der altid er i nærheden til at støtte dig.
- At blive en del af et team, der arbejder tværfagligt og specialiseret.
- Varierende arbejdsopgaver af både sundhedsfaglig og socialfaglig karakter, der alle har til formål at understøtte den enkelte borgers læring og udvikling ift. mestring af eget liv.
- Autismepilot-uddannelsen.
- Sparring, faglig vejledning og supervision fra vores interne konsulentenhed, Autismefokus.
Vi søger dig som kollega, der er
- udviklingsorienteret, har et godt overblik og formår at bevare roen i pressede situationer
- formår at arbejde med indefra-perspektivet og har stor lyst til og nysgerrighed på borgerens perspektiv og ressourcer
- er tydelig i din kommunikation og formår at se bag om ord og adfærd
- finder det naturligt at samarbejde tværfagligt og i teams og samtidig formår at arbejde selvstændigt, følge op på og afslutte opgaver
- har gode skriftlige kompetencer og erfaring med dokumentation og systematisering
- er indstillet på at arbejde i en rulleplan bestående af dag-, aften-, rådigheds- og weekendvagter
Det er ikke så afgørende, om du har et indgående kendskab til autisme. Vi er mere nysgerrige på dit menneskesyn og vægter, at du evner og har lyst til at arbejde med mennesker og formår at reflektere over praksis.
Vi er meget optaget af at tage godt imod nye medarbejdere og skabe trygge rammer for udvikling og læring. Både for medarbejderne og de borgere, vi samarbejder med.
Vi ved, at det er vigtigt at blive "klædt godt på" som ny medarbejder. Derfor er der et fastlagt introforløb, når du starter på vores afdeling, hvor du ligeledes bliver tilknyttet en mentor den første tid. Vi har fokus på langtidsholdbare medarbejdere, som ønsker et længere arbejdsforløb i et stærkt fagligt miljø og et arbejdsmiljø, hvor vi står sammen som et hold.
Er du blevet nysgerrig på, hvem vi er? Har du spørgsmål, eller ønsker du at komme på besøg på afdelingen? Kontakt afdelingsleder Jeanette Frohn Jensen på telefon 2369 0993.
Du kan læse meget mere om Specialområde Autisme her: www.sau.rm.dk
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer. Har du andre behov, er vi selvfølgelig villige til en dialog om det.
Stillingerne ønskes besat pr. 1/1-2025. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet vores nye kolleger.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Stavangervej 13 A-B, Gødvad, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143394