Bliv en del af Skulder- og Albueklinikken som administrativ medarbejder og få balance mellem arbejde og fritid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om vores nye kollega og os

Vi kunne sætte rigtig mange ord på den kollega, som vi nu skal ansætte, men det vil vi helst undlade. Vi vil meget hellere høre dig fortælle, hvem du er, hvad der betyder noget for dig, og hvad du kan tilbyde os.

Sammen med dine faste teamkolleger tilrettelægges arbejdet i eget team, hvor alle har en fast fysisk arbejdsplads. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi selv koordinerer ferieafholdelse samt flex. Det er vigtigt for os, at der er frihed, så der er en god balance i både privat- og arbejdslivet. Vi kan tilbyde dig en flexordning og et meget begrænset antal vagter.

Skulder- og Albueklinikken er placeret lige ved siden af vores kontormiljø. Vi er 4 i vores team - og i alt ca. 50 kliniknære administrative medarbejdere i Center for Planlagt Kirurgi. Vi holder ca. 10 fælles sekretærmøder om året, hvor vi har undervisning, forskellige indlæg om aktuelle emner og hører om, hvad der rører sig. Derforuden deltager vi i tværfaglige møder i Skulder- og Albueklinikken. Vi arrangerer årligt en fælles sommerfest og en julefrokost.

Vores Centerledelse kommer rundt i alle afsnit ca. 1 gang pr. måned, hvor de fortæller om, hvad der rører sig – og der er mulighed for at stille spørgsmål.

Vi er meget forskellige, nogle her er forholdsvis unge – andre er lidt ældre. Nogle er udadvendte – andre lidt mere stille. Med andre ord søg endelig uanset, hvem du er.

Bor du øst eller vest for Silkeborg, så tager det ikke lang tid at komme frem til Regionshospitalet Silkeborg. Hospitalet er beliggende meget tæt ved motorvejen. Der er ledige parkeringspladser til personalet lige ved hospitalet.

Om stillingen
Vi tilbyder en introduktionspakke, hvor du naturligvis først og fremmest bliver oplært i teamets opgaver. Ud over opgaver i eget team indeholder din introduktionspakke også ophold i nogle andre teams, der hvor netop opgaverne i andre teams er relevante ift. de patientforløb, som vi har i Skulder- og Albueklinikken.

Et udsnit af de opgaver, som du skal løse sammen med dine teamkolleger er:

  • Telefonisk kontakt med patienter, andre sygehuse, praktiserende læger m.v.
  • Håndtering af funktionspostkasse, hvor der er en mangfoldighed af korrespondancer
  • Alle opgaver forbundet med Skulder- og Albueklinikken – bl.a. 
    • booking af forundersøgelser
    • henvisninger til MR, røntgen og lignende.
    • oprettelse og ajourføring af programmer
    • skrivning
  • Et tæt samarbejde med vore læger, fysioterapeuter og sygeplejersker er en fast del af vores hverdag

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Lene Ravn på tlf. 7841 6410 eller via mail: lene.ravn@silkeborg.rm.dk. Du kan også ringe til TR Mette Jerne på tlf. 7841 6219. Du er også velkommen til at komme forbi for at høre mere om stillingen, ring eller skriv så aftaler vi et tidspunkt, som passer dig.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.

Din ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/uge, du kan skrive i din ansøgning, hvis du ønsker at arbejde færre timer. Uddyb gerne i din ansøgning, hvad du kan tilbyde os. 
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 15. oktober 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 43, 2024


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Falkevej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121584

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook