Bliv en vigtig del af Nielsen Car Group som Økonomiassistent - Vær med til at skabe vækst og effektivitet!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nielsen Car Group er en af de største spillere på det danske bilmarked med 11 bilhuse og eget leasingselskab. Koncernen vokser sig større dag for dag, og derfor har vi brug for en Økonomiassistent til vores debitorbogholderi. Du bliver en del af vores dygtige økonomiafdeling, der varetager opgaver for alle selskabets afdelinger fra vores hovedkontor i Danmarks største bilhus, Bilernes Hus i Silkeborg.

Som økonomiassistent hos Nielsen Car Group vil du indgå i et dynamisk og ungt team, hvor du med dit overblik og strukturelle tilgang vil bidrage til, at vores kunder oplever den bedste service. Vi arbejder målrettet, effektivt og systematisk under en meget flad struktur og med en uformel omgangstone.

Vores målsætning er hver dag at sikre effektiv og korrekt rapportering, så vores mange afdelinger har de mest korrekte nøgletal at tage både større eller mindre beslutninger ud fra. Samtidig har vi selvfølgelig fokus på at overholde al relevant lovgivning og sikre, at alle deadlines overholdes.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Dialog og kontakt med kunder
  • Daglig kontering af bank
  • Daglige afstemninger
  • Rykning af og opfølgning af forfaldne debitorer
  • Kontakt med eksterne samarbejdspartnere
  • Håndtering af indsigelser
  • Afstemning og analyse ifm. måneds- og regnskabsafslutning
  • Månedlig fakturering
  • Håndtering af betalingsservice
Hvem er du?

  • Du har som minimum en relevant uddannelse indenfor kontorfaget
  • Du har erfaring med debitorstyring (branchekendskab er ikke et krav)
  • Du er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret
  • Du er udadvendt, nysgerrig og går proaktivt til dine opgaver
  • Du er en habil IT-bruger og har rutineret kendskab til Office-pakken samt Excel
Vi tilbyder:

Du bliver en del af en virksomhed i en branche under store forandringer. Du får en alsidig hverdag, hvor du vil få udvidet dine kompetencer og blive en vigtig medspiller i vores fremtidige vækstrejse.

  • En spændende hverdag i en virksomhed i forandring
  • Stor sparring i et erfarent og alsidigt økonomiteam
  • Grundig oplæring til branchen fra kompetente kolleger
  • Fokus på din videre udvikling gennem kurser og efteruddannelse
  • En aktiv personaleforening i Danmarks største bilhus med over 160 kolleger
Ansøgning og tiltrædelse:

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Økonomichef Thomas Helsinghof på thoh@nielsencargroup.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning med største fortrolighed.

Tiltrædelse efter aftale. Stillingen er på 37 timer og arbejdsstedet er vores administration i Bilernes Hus i Silkeborg.

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej, Bredhøjvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050100

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook