Bliv IPS konsulent i et engageret team hos Jobcenter Silkeborg

dato

Alle skal have mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet, også mennesker med psykiske udfordringer!

Er du enig – og har du lyst til at blive en del af et team, hvor høj faglighed, tillid, respekt og humor går hånd i hånd, så lad os høre fra dig.

Vi søger en IPS konsulent til et barselsvikariat i vores IPS Team med tiltrædelse 1. februar 2025. 
Stillingen er på 37 timer pr. uge.

IPS Teamet er en del af Job og Erhverv i Jobcenter Silkeborg. Her arbejder vi ud fra tillid til borgerne og troen på borgerens jobmuligheder. Vi tilrettelægger derfor vores indsats sammen med den enkelte borger og ud fra borgerens egne mål, ressourcer og kompetencer. 
Der er et stort engagement omkring opgaverne blandt både ledere og medarbejdere, og derfor lykkes vi rigtig godt med mange af vores indsatser.

Som en del af dine opgaver vil du sammen med en kollega indgå i projektet IPS Ung, hvor der også er et tæt samarbejde med kolleger i Ungeguiden. 

Vi søger en IPS konsulent som:

  • tror på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet
  • kan skabe progression og se muligheder hos den enkelte borger
  • har interesse og flair for det virksomhedsrettede arbejde
  • møder borgerne i øjenhøjde med respekt, tillid og nærvær
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer
  • har god faglig dømmekraft
  • har gode samarbejdsevner og en god portion humoristisk sans

Vi forventer, at du:

  • har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse. Vi forestiller os du er uddannet socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske eller pædagog
  • har erfaring fra eller kendskab til psykiatriområdet
  • kender til IPS metoden eller er interesseret i at lære den
  • har erfaring fra eller kendskab til beskæftigelsesområdet
  • kan arbejde tværfagligt
  • er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
  • er indstillet på, at du en del af din arbejdstid sidder i Psykiatriens Hus, hvor teamet også har kontor
  • har kørekort

Vi tilbyder:

  • ansættelse i en organisation med engagerede og kompetente kolleger, hvis opgave er at give den rette støtte til borgere på deres vej til job eller uddannelse
  • en plads i IPS Teamet, hvor dine 6 dedikerede kolleger har lang erfaring fra beskæftigelses- og psykiatriområdet, og hvor IPS metoden er forankret efter deltagelse i det nationale forskningsprojekt
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • supervision
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse

Om Jobcenter Silkeborg – Job og Erhverv:
Jobcenter Silkeborg – Job og Erhverv er et moderne og udviklingsorienteret beskæftigelsescenter med ca. 145 medarbejdere.
Jobcenter Silkeborg er delt i to centre, som er en del af Beskæftigelsesafdelingen i Silkeborg Kommune. Vores kerneopgave er at skabe de bedste muligheder for, at kommunens borgere kan fastholde nuværende job eller vende tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Annette Nørgaard Vibe Svendsen på tlf. 23 47 67 01 eller funktionsleder Dorte Omme på tlf. 24 82 72 07.
 
Ansøgningsfrist søndag 1. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 10. december på Stagehøjvej 9, 8600 Silkeborg.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Stagehøjvej 9, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143485

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook