Bliv kontorchef i Skatteankestyrelsens 14. kontor og led et engageret team af juridiske sagsbehandlere

dato

Som kontorchef får du det faglige og personalemæssige ansvar for et kompetent team og sætter en klar retning for opgaveløsningen. Stillingen kræver solid erfaring med forvaltningsret og en stærk interesse for at arbejde i dybden med juridiske problemstillinger uanset opgavetype.

Fold din erfaring ud og få god sparring
Du træder ind i 14. kontor, som er et velfungerende kontor med kompetente juridiske sagsbehandlere, der arbejder med fagområdet motor, som vedrører klagesagsbehandling af både værdiansættelser og registreringsafgifter. Her kan du folde din erfaring ud som leder og din viden om forvaltningsret og blive en del af en ledergruppe, hvor du kan hente sparring og inspiration.

Du tager hånd om ca. 20 medarbejdere, der brænder for at sikre retssikkerhed og har en vigtig samfundsopgave, som uafhængig klagemyndighed. Kontoret er delt op i mindre teams, som er specialiseret i registreringsafgifter og værdiansættelse.

Der er mange spændende sager på vores skriveborde. Sagsbehandlerne forbereder behandling af klager for borgere og virksomheder - sager, som vi forbereder til afgørelser i enten motorankenævnene eller Landsskatteretten. I tæt samarbejde med de øvrige kontorer i Vurderingsafdelingen sikrer vi ensartet og korrekt regelanvendelse og praksis i Skatteankestyrelsen. Der vil være perioder, hvor vi er fleksible i opgaveløsningen og hjælper de øvrige fagområder med sagsbehandling. Derfor er det vigtigt, at du som leder har en naturlig interesse og nysgerrighed for at dykke ned i andre fagområder sammen med dine medarbejdere.

Vi sørger for at klæde dig godt på til at løse dine opgaver gennem et onboardingforløb og et tæt samarbejde samt sparring med afdelingschefen og de øvrige kontorchefer i Vurderingsafdelingen og i Silkeborg – og især med et stærkt fagligt fællesskab med kontorchefen for 3. kontor, som sidder med tilsvarende opgaver.

Hvis du bliver motiveret af:

  • driftsstyring og at sikre fremdrift i den juridiske sagsbehandling
  • personaleledelse, der fokuserer på resultater, motivation og udvikling
  • procesoptimering og forandringsledelse
  • at dykke ned i nye fagområder
  • at opretholde en god holdånd og samarbejdskultur i kontoret og med de sidestillede kontorer
Og du desuden:

  • har juridisk baggrund og erfaring med personaleledelse
  • interesserer dig for sagsbehandling
  • har indgående indsigt i forvaltningsret
  • har erfaring med driftsledelse og lægger vægt på at sætte tydeligt mål og retning
  • lytter til medarbejderne og tror på frihed under ansvar.
Så er du måske den nye kontorchef for 14. kontor.

Vidste du …
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan fx handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag. Det, synes vi, giver vores arbejde mening.

… at Skatteankestyrelsen laver udkast til afgørelser, der sendes til Landsskatteretten og ankenævn, som træffer de endelige afgørelser.

… at vi i Skatteankestyrelsen understøtter fleksible arbejdsvilkår.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg jobbet” senest den 2. februar 2026.

Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte nuværende kontorchef Kenny Terp på telefonnummer 33762617. Har du spørgsmål til ansættelsen i øvrigt, kan du kontakte afdelingschef Pernille Møller Tronborg på 3376 0886.

Der vil indgå en personlighedsprofiltest og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Startdato er den 1. april 2026.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Glarmestervej 4, 8600 Silkeborg. Skatteankestyrelsens lokation i Silkeborg ligger tæt på motorvejen kun 40 minutters kørsel fra Århus.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteankestyrelsen Silkeborg, Glarmestervej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b16db5c7-6627-4242-95bc-01dc3b459a8d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet