Bliv økonomikonsulent i Silkeborg Kommune og styrk økonomistyringen på dagtilbudsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre og udvikle økonomistyringen på dagtilbudsområdet i Silkeborg Kommunes nye, fælles økonomienhed? 

I Silkeborg Kommune står vi midt i en organisationsændring, hvor vi samler hovedparten af kommunens økonomi- og økonomistyringsopgaver i en ny fælles økonomienhed. Det gør vi både for at sikre, at alle budgetansvarlige i organisationen oplever kompetent og effektiv understøttelse i økonomistyringen og for at styrke koncernperspektivet og sammenhængskraften.

Den nye fælles økonomienhed kommer til at bestå af to økonomisektioner; en sektion med fokus på økonomistyringen i organisationen og på understøttelse af budgetansvarlige/institutioner mv. (Driftsøkonomi) og en sektion med fokus på at sikre koncernperspektivet og løse en lang række økonomi- og analyseopgaver på koncernniveau (Koncernøkonomi).

Vi søger to stærke økonomikonsulenter til at understøtte vores decentrale enheder på dagtilbudsområdet i sektionen Driftsøkonomi. Sektionen består af 3 teams med i alt ca. 45 medarbejdere. Vi søger økonomikonsulenter til teamet Support, udvikling, skoler og dagtilbud. Teamet har udover understøttelse af skoler og dagtilbud en tværgående rolle i forhold til udviklingsopgaver og support af økonomisystemet.

De to nye konsulenter skal understøtte budgetopfølgningen for dagtilbudsområdets decentrale enheder. Der er i Team Udvikling og Support, Skoler og Dagtilbud allerede to konsulenter, der har en tilsvarende funktion på skoleområdet. 

Som økonomikonsulent på dagtilbudsområdet vil du få en central rolle i at sikre præcis og stabil økonomistyring for områdets decentrale enheder. Dette indebærer at du oparbejder ekspertise i løndele for området, da lønningerne er den største udgiftspost for vores decentrale enheder. Dertil kommer, at du bliver en vigtig sparringspartner for decentrale ledere og deres administrative medarbejdere.

Løbende dialog om fremtidige forventninger til løn og andre udgifter samt estimering af børnetal mv. Området er ligesom andre områder underlagt forskellige principper for økonomisk styring og budgettildelingsmodeller. Det forventes, at de to nye konsulenter oparbejder viden om de modeller, der gør sig gældende for dagtilbudsområdet.

Som økonomikonsulent i Driftsøkonomi bliver du en vigtig sparringspartner for organisationens ledere, og det er vigtigt at du:

  • Ser ideen og potentialet i vores nye organisering og ser det som en spændende mulighed for at bidrage 
  • Er udadvendt og god til at skabe relationer
  • Forstår vigtigheden af og indholdet i god service
  • Sætter en ære i at videreformidle økonomisk overblik under hensyn til andres faglighed og dagligdag
  • Er rolig og saglig, men kan også agere hurtigt i et til tider hektisk miljø og har blik for pragmatiske løsninger
  • Trives i en funktion, hvor succes opnås på tværs og i samarbejde 
  • Har god økonomisk humor  

Derudover er vi på udkig efter en kollega, som: 

  • Har en relevant uddannelse indenfor fx økonomi eller samfundsvidenskab
  • Har erfaring med kommunaløkonomi og er faglig kompetent indenfor et eller flere af teamets opgavefelter – det er en fordel med erfaring fra dagtilbudsområdet 
  • Har indsigt i lønområdet 
  • Er nysgerrig på, og har blik for at optimere arbejdsgange
  • Er god til at kommunikere på både skrift og i tale  
  • Har holdånd og stærke samarbejdsevner. 

Vi benytter bl.a. systemerne Prisme, SD-Løn og NEM-plads mv. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til disse systemer. Derudover skal du være skrap til Excel.

Den nye økonomienhed er en del af Økonomi- og IT-staben, der understøtter organisationen indenfor en bred vifte af opgaver indenfor bl.a. IT-drift, digitalisering, budget, regnskab, indkøb, udbud og erhvervsudvikling. 

Løn- og ansættelsesforhold

Tiltrædelse forventes 1. november 2024.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i Support, udvikling, skoler og dagtilbud Lone Pedersen på tlf. 2633 4305 eller lone.pedersen@silkeborg.dk 
 
Ansøgningsfrist søndag 22. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 25. september 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110832

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook