Du vil blive en del af en lille virksomhed, hvor du får ansvar for flere forskellige opgaver. Du vil blandt andet være ansvarlig for betjening og løbende vedligehold af virksomhedens automatiske malerlinje. Du vil desuden hjælpe med kvalitetskontrol, rengøring af maskiner samt truckkørsel.
I mindre travle perioder skal du være forberedt på at hjælpe til på deres gamle Kehler-maskine.
Det er derfor vigtigt du har flair for maskiner og lysten til at lære nyt. Har du kendskab til træindustrien er det en stor fordel.
Arbejdsforhold:
Du bliver en del af et mindre team, hvor du får stort ansvar og indflydelse.
- Gode kollegaer
- Frokostordning
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø
Arbejdstider:
Der er tale om en fast stilling på daghold. Arbejdstiderne er som følgende:
- Mandag til torsdag fra 06:45 til 15:00
- Fredag fra 06:45 til 13:00.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært være indenfor:
- Opstilling, overvågning samt drift af automatisk malerlinje med Ceetec børstemaskine og Ceetec sprøjtemaskine.
- Truck kørsel - kørsel på lager, ud- og indpakning af emner
- Kvalitetskontrol af producerede emner
- Hjælpe til med at betjene Kehler maskine
- Og meget mere!
Faglige Kvalifikationer
Du skal have en relevant uddannelse som maskinsnedker eller tillært træindustriarbejder.
Derudover forventes det, at du:
- Har erfaring fra træindustrien
- Truck certifikat
- Trives med ansvar
- Kan tale og forstå dansk
- Erfaring med kehler og automatiske proces anlæg er en fordel
Ansøgningsfrist:
Virksomheden ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og samtaler vil løbende blive afholdt.
Send os en ansøgning på silkeborg-u@jobteam.dk mrk. "Maler_operatør_SI" i emnefeltet.
Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på 88443340
Hører du ikke fra os indenfor 14 dage, skal dette betragtes som værende et afslag.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
JobTeam A/S, Tietgensvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153942