Flere af vores skønne unge mennesker skal videre i livet, og vi søger derfor nye dygtige pædagogmedhjælpere til Daginstitutionen Buskelund. Vi søger både til børnehave og vuggestue, med opstart fra 1. januar eller 1. februar 2025.
Daginstitutionen Buskelund er en af 14 daginstitutioner i Silkeborg Kommune og er beliggende i det nordvestlige Silkeborg. Vi er fire børnehuse; Højen, Højgården, Eventyrhuset og Gården med i alt ca. 85 ansatte.
Vores kerneopgave er:
Vi skaber sammen med børnene en hverdag, der understøtter lyst til at lege og lære, samt mod og evne til at være aktive deltagere i fællesskaber
Vi søger medhjælpere der:
- Har blik for - og lyst til - at bidrage positivt ind i et professionelt arbejdsfællesskab
- Kan indgå konstruktivt og fagligt i teamsamarbejde og kan se udover egne interesser
- Kan tilgå og arbejde i digitale platforme
- Ser forældrene som vigtigste samarbejdspartnere og inddrager dem aktivt i barnets hverdag
- Møder børnene anerkendende og inkluderende – vi vil ikke have voksne der skælder ud
- Har en nærværende og udforskende tilgang sammen med børnene og er nysgerrig på deres intentioner
- Er loyal – og støtter op om vores børnesyn og pædagogiske tilgang
- Er villig til lære mere om børn og børns udvikling
- Er velforberedt og bidrager til stuemøder og p-møder
- Er fleksibel i forhold til arbejdet og arbejdstider både i hverdagen og i ferier
- Gerne har erfaring med aldersgruppen 0-6 år - men først og fremmest er du vild med børn
Vi kan tilbyde
- Selvstyrende teams med høj grad af medinddragelse og indflydelse
- Dynamiske og fagligt funderede teams
- En engageret personalegruppe, med dygtige og kompetente kolleger
- En arbejdsplads i spændende udvikling
- En engageret og aktiv forældrekreds
- Dagsstuktur der er bygget op om små legegrupper og visuel guidning
- Spændende ugeplansmøder hvor vi får drøftet vores børn ud fra en neuropsykologisk tankegang
Vi arbejder i årgangsteams (0-3 år og 3-6 år). Børn og voksne er tilknyttet en stue og et team som base, men vi ser vores hus som fælles for både børn og voksne, og vi samarbejder på tværs af husene gennem aktiviteter, traditioner og fælles personalemøder.
Grundlaget for arbejdet i Daginstitutionen Buskelund, er overordnet at skabe sammenhæng og helhed i børnenes liv, gennem et anerkendende og inkluderende miljø. Vi anerkender og anvender forskningsbaseret viden om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og læner os op ad dette i vores tilgang og metodebrug.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Unni Eriksen på tlf. 2332 3702.
Som udgangspunkt tilbyder vi ikke rundvisning grundet stort ansøgerfelt.
Ansøgningsfrist tirsdag 10. december 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Buskelundhøjen 93, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155275