BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du studerende og har passion for kultur, kreativitet og nyskabende projekter? Kulturhuset 1B i Silkeborg Kommune søger 1-2 udadvendte og engagerede studentermedhjælpere til at være med til at skabe sjove og inkluderende oplevelser for vores besøgende, især børnefamilier, i weekender.
Kulturhuset 1B er centralt placeret midt i Silkeborg på Bindslevs Plads og fungerer som et mangfoldigt kulturhus med en bred målgruppe, der inkluderer børn, unge og voksne. Huset befinder sig i en projektperiode, hvor der eksperimenteres med forskellige formater. Som studentermedhjælper får du mulighed for at få erfaring med afvikling af kulturaktiviteter og dermed spændende opgaver på dit CV, som du kan bruge, når du skal søge job efter studiet.
Dine opgaver som studentermedhjælper:
- Udvikling og koordinering: Bidrage til udvikling, koordinering og planlægning i et lille team bestående af medarbejdere fra Den Kreative Skole, Silkeborg Bibliotekerne, Socialafdelingen og Kultur & Borgerserviceafdelingen
- Weekendarrangementer: Planlægge og afvikle spændende arrangementer i weekenderne for både børnefamilier og lokale kulturinteresserede
- Kreative aktiviteter: Udvikle sjove og inspirerende kreative aktiviteter for både små og store gæster i vores værksted
- Værtsrolle for børnefamilier: Skabe en hyggelig atmosfære og være vært for besøgende børnefamilier og gøre Kulturhuset 1B til et sted, hvor alle føler sig velkomne
Din profil:
Som studentermedhjælper forventer vi, at du er:
- Studerende inden for et kreativt, kunstnerisk eller lærerfag med interesse for kultur
- Udadvendt, imødekommende og en god vært med mod på at afvikle
- Kreativ og har lyst til at planlægge sjove aktiviteter
- Praktisk orienteret og ikke bange for at tage fat, lave en kande kaffe og løfte et par stole
- Evner at arbejde både selvstændigt og i et team
Det tilbyder vi:
Som studentermedhjælper i Kulturhuset 1b får du en masse erfaring med afvikling af kreative aktiviteter for børn og familier. Formelt er Kulturhuset 1B forankret under Kultur- & Borgerserviceafdelingen, hvor Silkeborg Bibliotekerne og Den Kreative Skole er centrale partnere. Vi tilbyder en alsidig arbejdsplads i et uformelt miljø, hvor vi sammen bygger og udvikler, og vi håber, at du har lyst til at være med på holdet. Den generelle sparring og opgavefordeling foretages af kulturkonsulenten, der arbejder med udvikling af kulturhuset og formelt referer du til sektionsleder Teresa Egballe.
Praktisk information
Arbejdstiden er på 5-10 timer ugentligt med ønsket opstart 1. april 2024 eller snarest muligt. Stillingen fortsætter indtil udgangen af 2024 med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kulturkonsulent Rasmus Ott på tlf. 30 44 16 59 eller rasmus.ott@silkeborg.dk
Ansøgningsfrist fredag 15. marts 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 20. marts 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Amaliagade 1 B, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005509