Bliv vicerektor på TH. LANGS HF & VUC og led en engageret lærergruppe i en dynamisk skolemiljø.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

TH. LANGS HF & VUC søger vicerektor

Skolens vicerektor har søgt nye veje, og vi søger derfor en ny vicerektor.

TH. LANGS HF & VUC er et karakteristisk VUC med et alment fleksibelt uddannelsestilbud for unge og voksne. Skolen har igennem de senere år gennemgået en stor udvikling på alle niveauer.
Skolen har ca. 450 årskursister, der fordeler sig på 4 hovedaktiviteter: HF, bestående af HF2 og Hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse (AVU), samt forberedende voksenuddannelse (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). Der er 65 medarbejdere på skolen.
TH. LANGS HF & VUC’s tænkning og praksis bygger på værdierne faglighed, mangfoldighed, fællesskab og respekt for den enkelte.

Stillingen som vicerektor
Du bliver en del af en dynamisk organisation. Vicerektor refererer til rektor og får direkte ledelsesansvar for 40 engagerede og dygtige HF-lærere, som varetager undervisning på HF2 og Hf-enkeltfag.
Du skal understøtte rektor og samarbejdet i skolens ledelsesteam, hvor vi brænder for skolens formål og værdier og for at skabe de optimale rammer for HF og skolen. Her skal fokus være på pædagogik og nærhed omkring elever og medarbejdere.

Du får en særlig rolle i at sikre håndtering af de driftsmæssige dispositioner i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam og administrationschefen i det administrative fællesskab, som vi er en del af.
Du skal sammen med ledelsesteamet sikre, at TH. LANGS HF & VUC er rustet til at håndtere de fremtidige strukturelle udfordringer, skolen står overfor.
Du får en særlig rolle i de kommende drøftelser af reformudspillet om fremtidens   ungdomsuddannelser og betydningen for TH. LANGS HF & VUC, og du skal være med til at sikre et fortsat godt miljø for skolens elever og lærere.

Vicerektor får en nøglerolle i organisationen, og der er tale om en stilling med faglige udfordringer. Der skal være en sammenhæng mellem vicerektors faglige kvalifikationer og de kompetencer, der er nødvendige for at varetage stillingen som vicerektor, ligesom en indsigt i uddannelsessektoren er en fordel for at kunne identificere og sikre den fortsatte drift.

Vi søger en vicerektor med en stærk profil
Der ønskes en kompetent og ambitiøs vicerektor, der med ro, fremsyn og passion for uddannelse kan medvirke til at påtage sig lederskabet af en engageret og spændende afdeling. Du skal kunne stå inde for vores værdier, som har stor betydning for arbejdet med HF-afdelingen og i særdeleshed for arbejdet med elever og kursister i hverdagen.

Du kan inspirere den faglige og pædagogiske udvikling og nytænkning indenfor uddannelsesområderne, og du har visioner for TH.LANGS HF & VUC, herunder åbenhed og initiativ i samarbejdet med lokalsamfundet, andre uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere.

Du skal kunne agere i en usikker fremtid både i forhold til elever og medarbejdere og skabe et trygt og godt miljø for skolens elever og kursister.

Det er vigtigt, at du:

  • har et godt kendskab til uddannelsessektoren, gerne med erfaring fra den gymnasiale sektor og kendskab til HF-profilen
  • har relevant uddannelse og pædagogisk ledelsesmæssig erfaring, gerne fra den gymnasiale undervisningsverden
  • har undervisningserfaring med undervisning af voksne og unge
  • har forståelse for elev- og kursistgruppen på HF og Hf-enkeltfag på VUC
  • har solid erfaring med personaleledelse og evnen til at skabe et godt arbejdsmiljø
  • er åben og anerkendende og ønsker en tæt dialog med medarbejderne
  • god til at skabe relationer til medarbejdere og elever
  • er en synlig og dialogisk leder for fagligt stærke, pædagogisk nysgerrige og organisatorisk selvhjulpne lærergrupper
  • er nysgerrig over for dine medarbejdere og deres praksis, og vil lære en spændende afdeling at kende
  • kan sætte tydelige rammer og retning for afdelingen og vise vejen
  • kan lede involverende processer og fremme videndeling
  • kan samle afdelingen om kerneopgaven og formå at have blik for at samle skolen på tværs af afdelinger
  • har humoristisk sans og tør bringe dig selv i spil
  • er lydhør og har gennemslagskraft
  • har administrativ og økonomisk indsigt, gennemslagskraft og lyst til ledelse
  • kan agere i en usikker fremtid, både i forhold til elever og medarbejdere

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation - DJØF.

Tiltrædelse
1. januar 2025 eller snarest derefter.

Ansøgning
Send din ansøgning via gymnasiejob.dk.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
30. oktober 2024 kl. 23:59.
Hvis du kommer i betragtning, skal du forvente at skulle gennemføre en personlighedstest.

Samtaler
Første samtale afholdes den 7. eller 8. november. Test og testsamtaler foregår i uge 44, og anden samtale afholdes den 25. november 2024.

Yderligere informationer
Nærmere information om stillingen kan ske ved henvendelse til rektor Nanna Skulvad på tlf.: 21846957. Herudover henvises til skolens hjemmeside www.thlangshf-vuc.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TH. LANGS HF & VUC, Hostrupsgade, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130069

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook