Børnebibliotekar til Silkeborg Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnefamilierne strømmer til Silkeborg, og det mærker vi også på kommunens børnebiblioteker. Vi arbejder hver dag for at gøre vores biblioteker til attraktive, kulturelle samlingspunkter for kommunens borgere. 

På Silkeborg Bibliotekerne skal det være en oplevelse at lære og være! Vores opgave er at vække nysgerrighed, begejstring for viden og litteratur og give mulighed for at lære og opleve nyt gennem hele livet.

Fra 1. februar 2023 eller snarest derefter har vi brug for en initiativrig, dynamisk og udadvendt børnebibliotekar.

Vi søger

Vi søger en kollega, der både kan formidle til større og mindre børne- og aldersgrupper, holde faglige oplæg for forældre og andre fagprofessionelle, samt sætte sig til tasterne og skrive fængende litteraturanbefalinger.

Vi forventer, at du har lyst til at indgå i børnebibliotekets daglige arbejde, at du melder ind på fælles opgaver, og at du går op i, at børnebiblioteket altid fremstår indbydende og inspirerende. 

Du vil primært være tilknyttet Silkeborg og Kjellerup Bibliotek i den daglige biblioteksbetjening, og du skal være med til at:

  • Udvikle og deltage i børnebibliotekets tilbud særligt målrettet daginstitutioner, dagplejere og fagprofessionelle
  • Planlægge og afvikle arrangementer for børn og børnefamilier på tværs af bibliotekerne
  • Indgå i kommunale- og tværfaglige netværk indenfor børnekulturområdet
  • Deltage i, koordinere og drive biblioteksindsatser og udviklingsprojekter med fx andre biblioteker og samarbejdspartnere

Din personlige profil

Du er uddannet bibliotekar eller har en anden relevant uddannelse. 

Vi forventer, at du har erfaring med arbejdet i et folkebibliotek. Du har overblik og elsker at jonglere med forskellige opgaver. Du har et bredt kendskab til børnelitteratur og du tilegner dig løbende ny viden om litteratur. Du har en ligefrem stil og evner at samarbejde med mange forskellige. Du er god til at opbygge relationer og knytte stærke netværk. Du synes arbejdet skal være sjovt, og du bidrager selv til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder 

Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med godt kollegaskab og med mange udfordringer. En arbejdsplads, hvor du kan udfolde dig professionelt og personligt. 

Silkeborg Bibliotekerne består af et hovedbibliotek i Silkeborg og tre lokalbiblioteker i henholdsvis Gjern, Them og Kjellerup og vi driver derudover Silkeborg Arkiv samt fem medborgerhuse.

Løn og ansættelsesforhold

Du tilknyttes Frontområdet med 30 medarbejdere og vil indgå i tværgående relationer og opgaver med kollegerne på tværs af bibliotekerne.

Du kan forvente faste biblioteksvagter og opgaver 1-2 aftner om ugen. Du skal desuden være indstillet på at deltage i biblioteksbetjening- og arrangementsafvikling op til hver 4 lørdag og søndag.

Stillingen er på 37 timer ugentligt fra 1. februar 2024.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst samt aftale om lokal løndannelse. Der gives ikke rådighedstillæg.

Nyttige links

Silkeborg Bibliotekerne: https://silkeborgbib.dk/, https://udoglaer.dk/dagtilbud#/#text=bibliotekerne&pager=0:14 https://www.facebook.com/silkeborgboernebibliotek/

STRATEGIEN: https://silkeborgbib.dk/sites/silkeborg.ddbcms.dk/files/strategi_2024_web.pdf

Du sender din ansøgning online via vores hjemmeside www.silkeborgkommune.dk/Kommunen/Job/Ledige-job

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Heidi Aistrup Holt på tlf. 2363 8728. 
 
Ansøgningsfrist tirsdag 28. november 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 7. december 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938658

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook