Tre private pengegaver sikrer i sidste øjeblik, at det sociale værested Café på Vejen kan holde åbent i yderligere et år.
Café på Vejen - et værested for borgere med fysiske og psykiske handicap på Frydenslund i Grønnegade i Silkeborg - stod til at lukke som led i byrådets beslutning om en række besparelser, der skal sikre, at indtægter og udgifter balancerer i kommunens budget for 2023. Nu har tre private donationer foreløbigt forlænget driften af cafeen til og med februar 2024.
Tre private donationer på 300.000 kr.
Tre private donorer har kontaktet kommunen og tilbudt i alt 300.000 kr. til at sikre den fortsatte drift af værestedet frem til 2024. Silkeborg IF’s breddeidrætsafdeling har doneret 25.000 kr., og to anonyme donorer har givet henholdsvis 50.000 kr. og 225.000 kr. til driften.
Pengene er givet betingelsesløst som et engangsbeløb til at lønne caféens medarbejdere, og det sikrer dermed driften i endnu et år.
Information til brugerne af cafeen
Socialudvalget har på et ekstraordinært udvalgsmøde tirsdag 28. februar 2023 godkendt modtagelsen af donationerne, så Café på Vejen fortsat kan holde åbent. Socialafdelingen er ved at sende information ud til de berørte borgere, ligesom der vil blive givet mundtlig besked til brugerne i caféen tirsdag 28. februar 2023, som ellers stod til at være caféens sidste åbningsdag.
https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/Cafe-paa-Vejen-undgaar-lukning