COVID-19: Disse testcentre lukker i Silkeborg Kommune

Profilbillede
dato

Færre borgere bliver efterhånden testet for COVID-19, og derfor skal der nu lukkes flere teststeder i løbet af de næste par uger. Ifølge regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) er det i grunden en rigtig god nyhed, da det afspejler en positiv udvikling i samfundet.

Færre midtjyder tager turen hen til teststederne, derfor har regionen nu som konsekvens deraf valgt at tilpasse antallet af testmuligheder. Der må fortsat være maksimalt 20 km til nærmeste test, lige så vel som der skal være mulighed for både hurtigtest og PCR-test i alle kommuner.

I en pressemeddelelse fra Region Midtjylland bekræfter regionsrådsformand Anders Kühnau (S), at det skyldes en positiv udvikling i regionen, hvor færre bliver testet, da det vidner om lavere smittespredning og stigende antal vaccinerede. Men i samme ombæring lukker man ikke døren for at opjustere testtilbuddet, hvis COVID-19-billedet skulle forværres.

Teststeder der lukker fra uge 26:

• Kragelund, Silkeborg Kommune

• Lunden, Silkeborg Kommune

Kilde: Region Midtjylland

Seneste på facebook