Cycle Sport: Et vaskeægte mountainbike-univers

Lars vejleder en kunde (Foto: Cycle Sport)
Profilbillede
dato

Brænder man for cykelsport, nærmere bestemt mountainbike, så bør man kigge ind hos Cycle Sport i Silkeborg. Her finder du en cykelforretning, der har fundet sin helt egen plads på markedet. Vi har taget en snak med ejer, Frederik Månsson, og butiksbestyrer, Lars Wilbur, der giver et indblik i, hvordan det er at drive en ganske speciel forretning.

Tilbage i 2015 opstod idéen til at starte Cycle Sport. Frederik Månsson fortæller, at branchen trængte til noget nyt. I starten ville de gerne omfavne alt indenfor cykling, men de fandt hurtigt ud af at passionen lå et helt andet sted:

“Der manglede en butik der tænkte nyt, og turde gå i nye retninger i branchen. Og med det i tankerne, gik vi igang med drømmen om at blive selvstændig og skabe noget nyt og spændende.”

“Vi startede som en cykelbutik der gerne ville det hele, hverdagscykler, racercykler og tilbehør til lige præcis det. Men vi fandt hurtigt ud af at vores passion var for mountainbike, og det var den retning vi ville satse på.”

Dermed var der blevet dannet et grundlag for at skabe en helt unik forretning, der kunne engagere sig i mountainbike - og her er der plads til at nørde:

“Så vi gik all-in på at skabe en butik, der indeholdte alt det vi selv synes er fedt ved MTB. Dét at give folk en oplevelse af at de kommer ind i et ægte MTB-univers, hvor det at være nørdet er helt okay.”


I Cycle Sport Silkeborg er der et stort udvalg af tøj og udstyr (Foto: Cycle Sport)

“Vi tør godt vise, at vi laver cykler”
Hos Cycle Sport i Silkeborg er man godt klar over, at de laver noget specielt, understreger Lars Wilbur, som også mener at butikken har Danmarks største udvalg i mountainbike-tøj:

“Vi er helt sikkert specielle, ved at vi kun sælger mountainbikes og vores store sortiment i udstyr. Med udstyr er det alt fra flaskeholder med multitool i, stort ud valg af hjelme, sikkerhedsudstyr som, rygskjold og knæbeskyttere osv., og så har vi Danmarks nok største udvalg i MTB tøj.”

Derfor står butikken altså ganske stærkt på markedet, og deres 'nørderi' gør dem til specialister inden for området. Af erfaringer har Cycle Sport mange, og dem deler de meget gerne ud af.

“Vi har også et værksted, der er en stor del af butikken. Vi gemmer ikke værkstedet væk, for vi tør nemlig godt vise at vi laver cykler. Vi er, logisk nok, specialister når det kommer til at skrue i mountainbikes.”

Lars Wilbur løfter også sløret for noget af det, de er begyndt at se meget ind i - nemlig e-mountainbikes:

“Vi har også de seneste år nørdet rigtig meget i e-mountainbikes, eller EMTB, da vi mener det er fremtiden for mange der er på sporet, og en måde at få flere nye med. Det er noget der deler vandene, men der er vi ikke bange for at være nogen af dem som tager det op, og øse ud af vores erfaringer.”


Frederik og Mike i gang med at samle cykler og reparationer på værkstedet (Foto: Cycle Sport)

Mere end bare en cykelbutik
Udviklingen har bragt Cycle Sport til der, hvor de er i dag. Det er en butik, der værner utroligt meget om deres kunder, og deres passion, for det de laver, brænder tydeligt igennem.

“Vi vil gerne skabe en oplevelse for og med vores kunder, vi vil gerne være mere end bare en cykelbutik. Så vi kører et socialride, altså en cykeltur i skoven hver onsdag med vores kunder året rundt. Vi byder helt sikkert også ind med at være nørdet og passioneret omkring det vi laver og sælger. Vi tester generelt mange af de nye produkter, cykler og sætter os ind i hvordan det hele virker.”

“Vi gør alt hvad vi kan for at give en god service, dele ud af vores viden og erfaringer med selv at teste og prøve det vi sælger.”

Budskabet fra Cycle Sport simpelt: “Mere end bare en cykelbutik.”

I dag består Cycle Sport Silkeborg af fem medarbejdere, og ligger i Silkeborg på adressen Håndværkervej 8B. Du finder meget mere om Cycle Sport Silkeborg på deres Facebookside eller hjemmeside.


Stort udvalg af hjelme og beskyttelsesudstyr (Foto: Cycle Sport)

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Cycle Sport Silkeborg ApS

Seneste på facebook