BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Daginstitutionen Firkløveret er en af 14 daginstitutioner i Silkeborg Kommune. Vi er en organisation på 155 medarbejdere fordelt på fem børnehuse: Dybkærgården, Skovbuen, Elverhøjen, Harsnablundvej, Tumlehøjens Vuggestue og Børnehave.
Gødvad er et stærkt vækstende område, det er derfor vi mangler en dygtig daglig leder i vores velfungerende ledergruppe.
Vi søger en daglig leder til Tumlehøjen pr. 1. oktober 2024.
Tumlehøjens børnehave og Tumlehøjens vuggestue er på samme matrikel. Kirsten er ansat som daglig leder og har været det siden 2012, men pga. børnehuset størrelse søger vi endnu en daglig leder til Tumlehøjen. Der skal være et tæt samarbejde omkring ledelsen i Tumlehøjen mellem de to daglige ledere. Tumlehøjen har 62 vuggestuebørn og 144 børnehavebørn fordelt på seks børnehavegrupper og fem vuggestuegrupper.
I Firkløveret samarbejder vi omkring vores pædagogiske grundlag- og udvikling, vores fælles pædagogiske læreplaner, inklusion og forældresamarbejde. Vi lægger vægt på trivsel i personalegruppen og at få fælles faglige indspark. Vi vægter vidensdeling og udvikling både blandt personalet og ledergruppen højt.
Ledelsesteamet består af:
- En institutionsleder der har det overordnede ansvar for at skabe faglig udvikling og sammenhæng i det pædagogiske dagtilbud. Institutionslederen har også en daglig lederfunktion i den ene enhed.
- Fem daglige ledere der hver har ansvaret for den daglige drift af et børnehus, inkl. pædagogfagligledelse og personaleledelse. Herudover tager man del i udviklingen af det fælles pædagogiske grundlag, et tæt forældresamarbejde m.v.
- Vi arbejder på at være et tillidsfuldt og professionelt team, hvor der både er plads til forskellighed, mod til at tage fat i store temaer og en tydelig opbakning, hvor vi sammen spiller hinanden gode.
Hvem leder vi efter?
En daglig leder der:
- Har lyst til sammen med personalet at arbejde målrettet og skabe udvikling.
- Er tydelig i sin kommunikation samt er god til at planlægge, lede og gennemføre processer i tæt samarbejde med personalet.
- Er synlig overfor børn, personale, forældre samt øvrige samarbejdspartnere.
- Vil indgå konstruktivt i ledelsesteamet og har interesse og mod på tværgående opgaver.
- Er lyttende i hverdagen, men samtidig kan både støtte og udfordre medarbejdere og traditioner.
- Er nytænkende, og har mod til at få noget nyt og anderledes til at ske hvis det kræves.
- Kan se den udfordrende hverdag fra en humoristisk vinkel.
- Evt. har ledererfaring - gerne med en lederuddannelse evt. diplom eller er interesseret i at påbegynde en sådan.
- Kan arbejde strukturelt.
Hvad kan vi tilbyde?
- Et børnehus, som du kan være med til at udvikle og sætte præg på.
- Du bliver en aktiv del af et velfungerende lederteam.
- Deltagelse i fagligt ledernetværk.
- Sprudlende medarbejdere som gerne vil faglig udvikling.
- Spændende arbejdsopgaver.
- En masse dejlige børn og deres forældre.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Læs mere om Tumlehøjen på vores hjemmeside: https://goedvad.silkeborg.dk/tumlehøjen
Tiltrædelse 1. oktober 2024.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job- og personprofil: "Bliv leder hos os".
Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området her https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet?term=Politikker%20og%20strategier%20p%C3%A5%200%2018%20%C3%A5rs%20omr%C3%A5det
Lønnen udgør trin 43 + 3.500 kr., svarende til 37.971 kr. pr. måned / 448.517 kr. årligt + pension.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Dorthe Bogø på tlf. 27 43 37 99 eller sektionsleder John Gejl på tlf. 2035 4142. Vi opfordrer til et besøg efter aftale med Dorthe Bogø.
Ansøgningsfrist søndag 11. august 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt fredag 16. august 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde onsdag 28. august 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.
Tiltrædelse forventes 1. oktober 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Harsnablundvej 5, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082913