BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Daginstitutionen På Toppen - Hvinningdal søger en faglig velfunderet og engageret daglig leder til Børnehuset Bakkebo med tiltrædelse 1. februar 2024. Børnehuset Bakkebo er et forholdsvis nyt børnehus, som startede op i 2018, det er derfor fortsat muligt at præge kulturen i huset
Om Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune er en af Danmarks store vækstkommuner og i disse år oplever vi den største byudvikling i Silkeborg Bys historie – og det gælder også i vores område. Med vores smukke natur er vi hele Danmarks Outdoor Hovedstad. Øget bevægelse, sundhed og livskvalitet for alle, er en integreret del af kommunens friluftsstrategi og i læreplanerne for dagtilbud, har vi et særligt fokus på natur og udeliv og science.
Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området her https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet/den-sammenhaengende-boerne-og-ungepolitik
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil for daglig leder "Bliv leder hos os".
Bakkebo er et af fire børnehuse i Daginstitutionen På Toppen – Hvinningdal, som er beliggende i den nordvestlige del af Silkeborg - og består foruden Bakkebo af Kærsgård, Hvinningdal Børnehus og Regnbuen. Der er et tæt samarbejde mellem vores fire børnehuse og i lederteamet. Vi står på et fælles pædagogfagligt fundament, som kan have forskellige udtryk og nuancer.
De fire enheder ligger geografisk tæt på hinanden, er alle aldersintegreret og har både vuggestue- og børnehaveafdelinger. Vi ligger med en samlet grundnormering på ca. 350 børn. Bakkebo er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn
Institutionens huse er beliggende i villakvarterer med nærliggende etagebyggeri, i et grønt og naturskønt område nær ved sportsplads, skov og sø, samt tæt ved Hvinningdalskolen og Buskelundskolen.
Den daglig leder vi søger, skal varetage de opgaver, der relaterer til den daglige drift i Bakkebo, og indgå i ledelsesteamet med daglig ledere fra de andre børnehuse samt institutionslederen, der har base i Bakke.
Denne stillinger indebærer også timer i børnefladen.
- Som daglig leder er dine primære opgaver pædagogisk ledelse, personaleledelse forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde og koordinering af hverdagene. Du er bl.a. tovholder for fokusmøder omkring barnets trivsel med fokus på forældreinddragelse og tværfagligt samarbejde
Vi supplerer hinanden i ledelsesteamet. Vi har tværgående opgaver i den pædagogiske udvikling som f.eks. udvikling af sproglige miljøer i samarbejde med vores sprogansvarlige pædagoger, børn i udsatte positioner, Trivsel På Tværs, arbejdsmiljø og de administrative opgaver. Vi deler opgaverne imellem os ud fra kompetencer, og dækker gerne hinanden ind ved behov. Vi har en fast mødestruktur indeholdende lederteammøder, driftsmøder og strategimøder.
Som daglig leder bliver du:
- En del af et ledelsesteam med fokus på faglig udvikling
- Tilknyttet et ledernetværk, der faciliteres af HR Konsulenter
- En del af en fælles årlig lederkonference
Hvad tilbyder vi:
- En institution, hvor der er fokus på udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter kerneopgaven, trivsel, udvikling og læring for alle børn. Vi arbejder tæt sammen med vores pædagogiske udvalg og LokalMed for at sikre sammenhæng mellem praksis og ledelse
- Et velfungerende børnehus, med en personalegruppe der er optaget af at den fortsatte udvikling af den pædagog faglig praksis
- Et børnehus, hvor der er bred forældreopbakning
- Et fagligt dygtig og engageret ledelsesteam, der har fokus på et godt og understøttende arbejdsmiljø også i ledelsesteamet
- Et ledelsesteam som tager udgangspunkt i at ledelse også er et fag og en profession
Vi lægger vægt på at:
- Du er en nærværende, synlig og nysgerrig leder
- Du har en anerkendende tilgang til de mennesker du møder på din vej og prioriterer det gode arbejdsmiljø højt
- Du er fagfagligt velfunderet og brænder for faget
- Du har visioner og erfaringer som du kan bringe i spil, sammen med det pædagogiske personale og i lederteamet
- Du viser en klar og tydelig retning som leder og kan stå distancen - også når det er svært
- Du er engageret, giver faglig sparring, kan motivere og inspirere, lytte og reflektere
- Du motiveres af og brænder for et godt forældresamarbejde
- Du, som en del af det, at bedrive praksisnær ledelse, har børnetimer
- Har en diplomuddannelse i ledelse, er påbegyndt eller er indforstået med at tage en
- Har pædagogiske- og personlige kompetencer til at være igangsættende og medskabere på pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg kommune aflønnes stilling på løntrin 45 + 3.500 kr. årligt.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Pia Mildahl Hammershøj på tlf. 2327 4594 eller sektionsleder John Gejl på tlf. 2035 4142.
Ansøgningsfrist torsdag 7. december 2023.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 12. december 2023, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde fredag 15. december 2023.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.
Tiltrædelse forventes 1. februar 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Hvinningdal Kirkevej 2, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940247