Daglig leder til Regnbuen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Daginstitutionen På Toppen - Hvinningdal søger en faglig velfunderet og engageret daglig leder til Regnbuen med tiltrædelse 1. december 2023.

Regnbuen er et af fire børnehuse i Daginstitutionen På Toppen – Hvinningdal, som er beliggende i den nordvestlige del af Silkeborg - og består foruden Regnbuen af Kærsgård, Hvinningdal Børnehus og Bakkebo. Der er et tæt samarbejde mellem vores fire børnehuse og i lederteamet. Vi står på et fælles pædagogfagligt fundament, som kan have forskellige udtryk og nuancer.

De fire enheder ligger geografisk tæt på hinanden, er alle aldersintegreret og har både vuggestue- og børnehaveafdelinger. Vi ligger med en samlet grundnormering på ca. 350 børn. Regnbuen er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn

Institutionens huse er beliggende i villakvarterer med nærliggende etagebyggeri, i et grønt og naturskønt område nær ved sportsplads, skov og sø, samt tæt ved Hvinningdalskolen og Buskelundskolen. 

Den daglig leder vi søger, skal varetage de opgaver, der relaterer til den daglige drift i Regnbuen, samt indgå i ledelsesteamet med daglig ledere fra de andre børnehuse samt institutionslederen, der har base i Hvinningdal Børnehus.

  • Som daglig leder er dine primære opgaver pædagogisk ledelse, personaleledelse forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde og koordinering af hverdagene. Du er bl.a. tovholder for fokusmøder omkring barnets trivsel med fokus på forældreinddragelse og tværfagligt samarbejde

Vi supplerer hinanden i ledelsesteamet. Vi har tværgående opgaver i den pædagogiske udvikling som f.eks. udvikling af sproglige miljøer i samarbejde med vores sprogansvarlige pædagoger, børn i udsatte positioner, Trivsel På Tværs, arbejdsmiljø og de administrative opgaver. Vi deler opgaverne imellem os ud fra kompetencer, og dækker gerne hinanden ind ved behov. Vi har en fast mødestruktur indeholdende lederteammøder, driftsmøder og strategimøder. 

Som daglig leder bliver du:

  • En del af et ledelsesteam med fokus på faglig udvikling
  • Tilknyttet et ledernetværk, der faciliteres af HR Konsulenter
  • En del af en fælles årlig lederkonference

Hvad tilbyder vi:

  • En institution, hvor der er fokus på udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter kerneopgaven, trivsel, udvikling og læring for alle børn. Vi arbejder tæt sammen med vores pædagogiske udvalg og LokalMed for at sikre sammenhæng mellem praksis og ledelse 
  • En personalegruppe der er optaget af at udvikle den pædagog faglig praksis og som er optaget af god ledelseskvalitet 
  • Et børnehus, hvor der er bred forældreopbakning til arrangementer, og hvis der skal gives en hånd ”til noget ekstra”
  • Et fagligt dygtig og engageret ledelsesteam, der har fokus på et godt og understøttende arbejdsmiljø også i ledelsesteamet
  • Et ledelsesteam med fokus på kompleksiteten af og i de mange facetter af ledelse der er/opstår, og med udgangspunkt i ledelse som et fag og en profession.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er en nærværende, synlig og nysgerrig leder
  • har en anerkendende tilgang til de mennesker du møder på din vej og prioriterer det gode arbejdsmiljø højt
  • er fagfagligt velfunderet og brænder for faget. Har visioner og erfaringer som du kan bringe i spil, sammen med det pædagogiske personale
  • viser en klar og tydelig retning som leder og kan stå distancen - også når det er svært 
  • er engagement, giver faglig sparring, kan motivere og inspirere, lytte og reflektere
  • motiveres af og brænder for et godt forældresamarbejde
  • som en del af det, at bedrive praksisnær ledelse, har børnetimer 
  • har en diplomuddannelse i ledelse eller er påbegyndt en sådan
  • har pædagogiske- og personlige kompetencer til at være igangsættende og medskabere på pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg kommune aflønnes stilling på løntrin 45 + 3.500 kr. årligt.

Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området - Klik her 

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil for daglig leder "Bliv leder hos os".

Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Pia Mildahl Hammershøj på tlf. 2327 4594 eller sektionsleder John Gejl på tlf. 2035 4142.
 
Ansøgningsfrist torsdag 12. oktober 2023.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 23. oktober 2023, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde tirsdag 24. oktober 2023.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. december 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Buskelundhøjen 233, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913937

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook