Databeskyttelsesrådgiver (DPO) til Silkeborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Databeskyttelsesrådgiveren i Silkeborg Kommune får mulighed for at arbejde i en stor og kompleks organisation med mange spændende tværfaglige samarbejdsflader og mulighed for at gøre en forskel for borgerne i Silkeborg Kommune. 

Databeskyttelses- og informationssikkerhedsopgaven er placeret i IT-Centret der er en del af Økonomi- og IT-Staben, hvor der sidder i alt ca. 90 medarbejdere fordelt på tre centre; Analyse og Udvikling, Regnskab og Rådgivning samt IT-Centret. 

Som Databeskyttelsesrådgiver vil du, håndtere opgaver relateret til Informationssikkerhed, GDPR og IT-sikkerhed. Din arbejdsdag vil være omskiftelig i opgave og karakter. Din vigtigste opgave bliver at styrke og kvalitetssikre Silkeborg Kommunes indsats omkring Informationssikkerhed, med særligt fokus på at understøtte de enkelte afdelingers arbejde med borgernes data.

Det er databeskyttelsesrådgiverens opgave, at:

  • Vejlede og rådgive om GDPR, herunder behandling af personoplysninger og sikring af de registreredes rettigheder
  • Samarbejde med Datatilsynet på vegne af Silkeborg Kommune, herunder rådgive, vurdere og anmelde brud på persondatasikkerheden
  • Overvåge overholdelsen af de databeskyttelsesretlige regler i organisationen, herunder føre tilsyn, samt udarbejde årlig afrapportering til Direktion og Byråd 
  • Bidrage aktivt til Silkeborg Kommunes Informationssikkerhedsudvalg

Ud over de ovenstående opgaver, der følger af databeskyttelsesforordningen, udfører DPO’en også andre opgaver i tæt samarbejde med Informationssikkerhedskoordinator og IT-Centret, f.eks.:

  • Ajourføring af diverse retningslinjer, vejledninger og skabeloner indenfor GDPR mv.
  • Forbliv ajour med de nyeste fremskridt inden for lovgivning om databeskyttelse og IT-sikkerhed; f.eks. NIS2, AI ACT og lignende
  • Udvikling- og implementeringsopgaver inden for Informationssikkerhed
  • Medansvarlig for organisationens ISMS-system
  • Facilitere og deltage i risikovurderinger, konsekvens vurdering og andre opgaver for organisationen
  • Medfacilitere DIT-netværket (Databeskyttelse- og Informationssikkerhedsnetværk)

Vi forventer, at vores kommende databeskyttelsesrådgiver besidder følgende kompetencer:

  • Juridisk baggrund: Uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. - Du yder juridisk bistand af høj kvalitet, der skaber merværdi for organisationen
  • Besidder pragmatisme: kan indgå i dialoger og sparring om databeskyttelse og informationssikkerhed
  • Politisk tæft: Du besidder politisk indsigt og organisationsforståelse
  • Gode samarbejdsevner: Du er opsøgende, god til at lytte og sikre et godt samarbejde på tværs af faggrænser - både i forhold til politikere, direktion, ledelse og de enkelte medarbejdere
  • God kommunikator: Du har en veludviklet situationsfornemmelse, god gennemslagskraft og kan kommunikere klart i skrift og tale

Forventet tiltrædelse 1. juni 2024. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte it- og digitaliseringschef Henrik Willumsen på tlf. 21 70 99 51, leder af digitalisering Lars Koefoed på tlf. 24 82 24 60 eller informationssikkerhedskoordinator Christina Strandbech på tlf. 21 12 38 15.
 
Ansøgningsfrist mandag 15. april 2024. 
Første ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag 17. april 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde onsdag 24. april 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013763

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook