BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af funktionen af det samlede sundhedsvæsen, interesseret i sundhedstjenesteforskning og fascineret af, hvordan man løser opgaven i et sammenhængende, moderne sundhedsvæsen? Ved Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt, er en stilling som datakompetent seniorforsker ledig til besættelse den 1. september 2024 eller efter aftale.
Om stillingen
Vi ønsker at komplimentere vores samlede kompetencer inden for forskningen ved at ansætte en statistiker, med høj kompetence inden for epidemiologi og registerforskning. Du skal udføre selvstændig kliniknær forskning og dataanalyse i et strategisk samarbejde med Universitetsklinikkens ledelse. Du skal have et indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen og have dokumenteret erfaring med kliniknær forskning og sundhedstjenesteforskning primært med epidemiologisk metode og nationale registre. Du er metodisk velfunderet og kan drive opgaver selvstændigt og i særdeleshed i teams, da vi har en bred vifte forskningsprojekter. Du vil navigere i krydsfeltet mellem drift og forskning og se din forskning gøre en forskel i praksis. Du får en afgørende funktion i vores Universitetsklinik for Innovative Patientforløb i et samarbejde med øvrige datakompetente medarbejdere. Herunder at udvikle vores brug af nationale registre. Du kommer til at arbejde tæt sammen med forskningslederen for Universitetsklinikken, lederen for KIF (Kvalitet, Innovation og Forskning), Cheflægen for Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) samt forskningskollegaerne og Forskningssekretæren.
Dine primære opgaver:
- At bedrive kvantitative forskningsprojekter i samarbejde med Forskningsleder for Universitetsklinik for Innovative Patientforløb
- At udvikle området for dataanalyser især inden for sammenhængen mellem drift og nationale registre og arbejdet via Danmarks Statistik
- At koordinere egne forskningsprojekter
- At støtte og vejlede forskningsaktive klinikere i deres faser at forskningsprojekter
- At fungere som vejleder for Ph.d.-studerende og være med i fondsansøgninger
- At synliggøre Universitetsklinikkens videnskabelige resultater internt og eksternt
- Styrke samarbejdet med nationale og internationale parter samt repræsentere Medicinsk Diagnostisk Center i relevante mødefora og deltage i konferencer/symposier.
Vi tilbyder:
Du vil blive ansat i Universitetsklinikken, som er en del af KIF-enheden, som understøtter kvalitet, innovation og forskning i Medicinsk Diagnostisk Center. Den er beliggende ved Regionshospitalet i Silkeborg. Der er blandt andet ansat seniorforskere, datamanager og statistiker. Enhedens forskellige områder hænger sammen, og vi arbejder tæt sammen og er ofte flere på den samme opgave.
I KIF tager vi godt imod nye kollegaer og tilbyder engageret sparring, og vi har en uformel og humoristisk omgangstone. KIF har i alt ca. 17 medarbejdere med forskellige baggrunde.
Dine opgaver og ansvar tilpasses din profil, og vi garanterer faglig sparring og udviklingsmuligheder. Vi ønsker, at du tilknyttes en akademisk karrierevej, hvilket vi vil støtte mest muligt.
Vi forventer, at du har:
- En relevant videregående uddannelse inden for dataanalyse
- Dokumenteret videnskabelig produktion/publicering og forskningspotentiale på internationalt niveau på mindst postdoc-niveau
- Du har stort kendskab til epidemiologisk brug af sundhedsdata og registerforskning
- Du har erfaring med epidemiologiske studier inden for hospitalsvæsenet og almen praksis med brug af Danmarks Statistik
- Du har erfaring med vejledning af ph.d.-studerende
- Du er god til at lære fra dig og har en tålmodig og pædagogisk tilgang
- Du er opsøgende i dagligdagen og tilbyder din arbejdskraft, der hvor der er behov
- Du arbejder selvstændigt, ligesom du formår at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper
- Trives i et tværfagligt miljø
- Er en dygtig formidler.
Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center er en fusioneret afdeling mellem Viborg, Silkeborg og Skive som bliver en af Danmarks største medicinske afdelinger. Fra 1. september har vi 3 sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg samt klinikker fordelt på Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive.
Medicinsk Diagnostisk Center karakteriseret ved:
- Et godt kollegialt miljø med høj (tvær-)faglighed
- Samling af 7 medicinske specialer samt palliation under samme ledelse
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
- Prioriteret forskningsmiljø (primært) omkring kliniske problemstillinger
- Høj produktion
- Fokus på at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet
- Varetager uddannelse af yngre læger på alle niveauer.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: cheflæge Nikolai Hoffmann-Petersen, telefonnummer: +4529464510 eller professor Peter Vedsted, telefon 2083 8259 eller på p.vedsted@clin.au.dk
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 18. juni 2024
Samtaler forventes afholdt den 27. juni 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej 3, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057382