Dejligt, rummeligt familiehjem i roligt og naturskønt område

Foto: CD Bolig - Lene Bang & Søren Bregnhøj.
dato

Oplev denne indbydende villa, trygt placeret på en blind vej, omgivet af smuk natur og nær Gudenåen, som nu udbydes til salg af CD Bolig - Lene Bang & Søren Bregnhøj. Med 179 m² byder boligen på en familievenlig indretning, der inkluderer lyse værelser og en skøn have. Det er det perfekte hjem for dem, der ønsker fred, fællesskab og enestående udendørsmuligheder.

Adresse: Sensommervej 125A 8600 Silkeborg
Pris: 3.495.000

Se boligen her

Jeres nye hjem ligger trygt og roligt på en blind vej. I området hersker et godt naboskab, og kvarteret indrammes af skøn natur. I skal således ikke langt væk for at finde vej til Gudenåen eller skovene, der breder sig med bl.a. den kunstige sø, som egner sig perfekt til badeture i de varme måneder. Derudover har I alle hverdagens fornødenheder lige ved hånden. Til fods og på cykel kan I nemlig lokalisere både skole, daginstitution, og indkøb. Bussen kører ligeledes uden for hoveddøren, og med let adgang til motorvejen er der i det hele taget ideelle pendlerforbindelser. Samtidig kan fritiden også flittigt bruges under åben himmel på den nærliggende golfbane.

Inden døre bydes I velkommen til hele 179 m². Planløsningen er som skræddersyet til børnefamilien, der drømmer om en bolig med mange indretningsmuligheder og store, lyse leverum. Dertil kommer også en god, tør kælder, som er yderst brugbar. De to etager giver jer tilsammen intet mindre end fire værelser, to badeværelser, køkkenalrum og en oplagt gæste- eller teenageafdeling. Kælderen rummer yderligere et værksted, et vaskerum og et praktisk viktualierum.

Villaen præges desuden flere steder af 60'er-charme, samtidig med at den fremstår i pæn stand. Det skal f.eks. nævnes, at der er nyere køkkenlåger samt nyere vinduer og døre overalt.

Udemiljøet er et kapitel for sig. Der er næsten altid læ på den vestvendte og delvist overdækkede terrasse. Denne forlænger udesæsonen i begge retninger og inviterer til hyggeligt ophold, helt til solen går ned. Her kan I altså godt forvente at bruge rigtig meget tid, uanset årstiden og vejret. På den anden side af læhegnet kan solen nydes fra om formiddagen, og foran huset byder endnu en terrasse sig til. En skøn have med plads til leg indrammer også ejendommen, som desuden leder ned til en garage i kælderplan ved ankomst.

Kort fortalt: et rigtig dejligt hjem, hvor bolig og beliggenhed går op i en højere enhed.

Andre oplysninger: Overtagelse efter aftale. Boligen opvarmes med naturgas - der er dog planlagt fjernvarme ultimo 2026. Her kan I se video om foreningslivet i Resenbro: https://vimeo.com/1130143499?fl=tl&fe=ec

Boligens areal: 179m2
Stue/værelse: 2/4
Grundareal: 987m2
Ejerudgift pr. måned: 2.798kr.

Er I klar til at se boligen? Book en personlig fremvisning lige her.

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09.00 - 17.00 Fredag: 09.00 - 16.00 Lørdag & Søndag: Efter aftale