Drømmeland hæver kvaliteten af din søvn betydeligt

Foto: Drømmeland. Salgskonsulent Christina Dam
Profilbillede
dato

De fleste forbinder en sengeudstyrsbutik med… netop senge. Men når salgskonsulenten hos Drømmeland i Silkeborg, 46-årige Christina Dam, tager på arbejde i butikken, er det for at sælge søvn af høj kvalitet.

Når man taler med Christina Dam, er det svært ikke at lade sig rive med af hendes begejstring for jobbet i Drømmeland.
Det er tydeligt, at hun arbejder i et højt tempo og med en interesse for det, hun laver, som enhver arbejdsgiver ville misunde.

”Jeg elsker den direkte kontakt med kunderne,” fortæller Christina.

”De fleste kunder starter på bar bund, når de går ind i butikken. Det eneste, de ved, er at de har besluttet sig for at se på en ny seng. Faktisk har cirka 70 procent overhovedet ikke sat sig ind i hverken pris, kvalitet, udvalg eller lignende, før de går ud og kigger på seng.”


Foto: Privat // Salgskonsulent, Christina Dam

Alene af den grund viser Christina også sit værd ved, at hun betegner sig selv som menneskekender.

Ud over at være uddannet i møbelbranchen og også tidligere været ansat i butik, driver hun et par dage om ugen en frisørsalon.
Det har givet hende en ballast i sin interaktion med mennesker, som er guld værd i jobbet som salgskonsulent hos Drømmeland.

Sælger tryghed og oplevelser

”Hos Drømmeland går vi lige den ekstra mile for vore kunder,” siger Christina.

”Vi sælger ikke bare en seng, vi er uddannet i at vejlede og sælge søvn af høj kvalitet. Kunden skal føle sig tryg, når han eller hun tager beslutningen og lægger ordren hos os. Det er trods alt noget af en udskrivning at investere i et ordentligt sovemiljø, og derfor skal kunden føle, at han eller hun har valgt rigtigt.”

Faktisk er det lidt af et tilfælde, at Christina valgte at søge ind hos Drømmeland.
En kombination af coronanedlukning og omvæltninger i hendes privatliv gjorde, at hun i maj 2021 havde første arbejdsdag i butikken.

”Det har jeg ikke fortrudt et sekund,” siger Christina.

”Selvom en butik af denne art ikke er overrendt af kunder hele tiden, kan jeg altid finde på noget at lave.”

Landsdækkende service

Der er 25 Drømmeland butikker fordelt over hele Danmark. Christina har et forbilledligt samarbejde med alle kollegaer i de øvrige butikker, dog helt naturligt mest i Jylland og på Fyn.

Alle medarbejdere er meget dedikerede til den rigtige rådgivning og høje troværdighed, kæden er kendt for.

”Jeg har et sindssygt godt forhold til alle mine kollegaer. Vi kan både give og tage en masse gas på hinanden og samtidig være seriøse, som er utroligt afgørende for den gode energi og drive, vi holder så meget af.”


Foto: Privat // Butikken i Silkeborg

Drømmeland kæden har for nylig fået nye ejere.
De sigter mod at opskalere butikken på forskellige områder inden for den nærmeste fremtid.

Christina kan ikke løfte sløret for, hvad præcist der kommer til at ske. Dog kan hun sige så meget, som at der vil blive introduceret nye varegrupper i form af meget mere tilbehør.

Fuldt integreret fynbo

Christinas accent er ikke til at tage fejl af, - hun er fynbo. Men for 20 år siden kom hun til Silkeborg, og her vil hun under ingen omstændigheder fra igen.

Selvom hun er glad for sin kæreste og vil gå langt for ham, så er der én sætning, han lige så godt kan vænne sig til: ”Jeg er IKKE flytbar,” siger Christina med et smil.

”Jeg er simpelthen SÅ glad for at bo i Silkeborg sammen med mine to drenge med alt, hvad byen og oplandet kan tilbyde. Jeg bor lige midt i byen, hvor jeg kan gå eller cykle til det hele, og det nyder jeg i den grad.”

Det er med andre ord tydeligt at mærke, at Christina har ret, når hun betegner sig selv som livsnyder. Yoga, cykelture og gåture står højt på hendes prioriteringsliste, og selvfølgelig elsker hun ferier:

Men jeg elsker også at være hjemme i Silkeborg.”

Der er rig mulighed for at følge med i, hvad Drømmeland Silkeborg tilbyder, så kig endelig ind på både hjemmeside og Facebookside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Drømmeland

Seneste på facebook