Dyreklinikken Vestergade tager hånd om byens dyr med tryghed i højsædet

Dyreklinikken Vestergade (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Silkeborg har længe haft fornøjelsen af at huse Dyreklinikken Vestergade, der har været en fast bestanddel af byens dyrevelfærd siden 1911.

Denne velrenommerede dyreklinik har gennem årene været hjemsted for mange dygtige dyrlæger og har opbygget et solidt omdømme for sin høje standard og dedikation til dyrevelfærd. I dag drives klinikken med stolthed af dyrlæge Peder Didriksen i samarbejde med dyrlæge Charlotte Skjold Frederiksen og dyrlæge Tore Budtz Mosgaard, der fortsætter traditionerne.

Det hele begyndte tilbage i 1911, da dyrlæge Anders Nielsen etablerede praksis på Vestergade. Siden da har klinikken haft forskellige ejere, og i januar 1988 trådte Peder Didriksen ind i billedet, som en del af det professionelle team.

I januar 1992 blev han endda medejer af klinikken sammen med Charlotte Skjold Frederiksen og Palle Storm. I 2006, da Palle Storm gik på pension, blev Tore Mosgaard også medejer, efter at han først var startet som assistent i 2002.

Klinikkens historie har også været præget af fysiske forandringer. I begyndelsen lå den på Vestergade 38, men i 1989 flyttede den til sin nuværende adresse på Vestergade 117.

Gennem årene er klinikken blevet udvidet og moderniseret for at imødekomme behovene hos både dyr og ejere.

Fokus på familiedyr og heste
Dyreklinikken Vestergade er stolte af deres dedikerede personale, der i dag består af et team af seks dyrlæger, tre veterinærsygeplejersker, en bogholder og to ufaglærte medarbejdere.

Men man har taget en beslutning om at præcisere sine kompentencer til et mere indskrænket område, fortæller Peder Didriksen:

“Indtil for få år siden tog vi os af alle slags dyr, men vi koncentrerer os nu om især familiedyr og heste.”

“Vi har en bred og lang erfaring med familiedyr og heste. Vi vil gerne stå for tryghed, god service og den nære relation, når vore kunder kommer med deres kæledyr.”

Man kan altid få sit dyr tilset
En af klinikkens kerneprincipper er tilgængelighed. Derfor har de åben konsultation både om morgenen og eftermiddagen hver dag, hvilket betyder, at ejere altid kan få deres syge dyr undersøgt og behandlet med kort varsel.

“Der kan selvfølgelig være ventetid, men da vi som regel er mange dyrlæger på arbejde, er dette sjældent et problem,” lyder det fra Peder, der fortsætter:

“Desuden har vi et vagtsamarbejde med Skægkær Dyreklinik, så er man kunde hos os, er man sikker på ikke at skulle ud at køre langt for at få sit dyr undersøgt - også udenfor normal åbningstid.”

Tilbyder alt det nødvendige

Klinikken tilbyder et bredt udvalg af ydelser til familiedyr og heste. Så har man en syg hund, kat, kanin, marsvin eller andet, så er det noget de tager sig af. 

“Vi laver medicinske udredninger med blodprøver, scanninger, røntgenundersøgelser mm. Derudover laver vi alle almindelige operationer, som f.eks. kastrationer, sterilisationer, fjerner knuder og desuden nogle knogleoperationer.”

“Desuden er tandarbejde en stor del af vores arbejde. Endelig foretager vi selvfølgelig sundhedsundersøgelser og vaccinationer. En af vores dyrlæger er specielt interesseret i heste, hvorfor vi også gerne kører ud og behandler dem.”

Budskabet fra Peder Didriksen står i hvert fald klart:

“Hund kat eller hest, dyrene har det bedst, på Dyreklinikken Vestergade.”

Du finder meget mere om Dyreklinikken Vestergade på deres hjemmeside

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Dyreklinikken Vestergade

Seneste på facebook