Efterårets glød i Gladkunst.

Foto: Privat. Miriam Kirsten Glad
Profilbillede
dato

Det er oktober og efterår.

I galleri Gladkunst, Vestergade 81C, kan man i oktober og november opleve særudstillingen ”Efterårets glød” – malerier af Miriam Kirsten Glad.

Udstillingen er en hyldest til efterårets farver. De store oliemalerier kan opleves både som helt abstrakte og som udtryk for efterårsskovens overdådige farvesymfonier.
I Miriams billeder er hvert et strøg organisk og levende. En samklang af farver.

Tuschmalerierne er fortællende udtryk fra skovens eventyrlige verden. Miriam henter inspiration fra skovene ved Silkeborg og er meget betaget af efterårets farverigdom.
Specielt de gyldne farver har hendes kærlighed. Den gyldne glæde, er glæden, der har opnået modenhed og fylde.

Efteråret kan både opleves lidt melankolsk og fredfyldt. Det afhænger af hvilken stemning, der finder genklang i sindet.
Miriam selv oplever primært efteråret som en tid med fred og klarhed.

Det er ikke sørgeligt, når æblet falder ned, da tiden er moden til at give slip i accept. 
Der er noget indadvendt og reflekterende over efterårets stemning fremfor den mere livlige sommerenergi.

Fuglene er næsten stille nu. Tid til eftertanke og ro.


Foto: Miriam Kirsten Glad 

Miriam har altid malet mest om efteråret, da årstidens energi inspirerer hende til fordybelse. 
Hun værdsætter at bo i et land, hvor årstiderne veksler, og hun ser noget værdifuldt i alle årstider og i som menneske at gennemleve disse skift.  

Lige nu hvirvler blade i luften. Træernes farver flammer op. Skovens dufte er intense.
Gennem vinduet kan man se ud på de 2 store gamle kastanjetræer i baghaven, som også er med i et af Miriams billeder.
Kastanjerne er nu faldet ned, og børn er velkomne til at samle dem.    

Der er oplevelser i galleriet både for børn og voksne. Måske en ide til efterårsferien?

Galleriet har åben tirsdag, onsdag og fredag i tidsrummet 13-17 og lørdag klokken 11-14 . 

Se mere om galleriet og Miriams kunst på galleriet hjemmeside: www.gladkunst.dk . 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Gladkunst Silkeborg
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.