Ekstraordinær ejendom med flot udsigt i Hvinningdal

Foto: Lokalbolig Silkeborg.
dato

Oplev en unikt designet rødstensvilla, der emmer af kvalitet og ligger omgivet af en smukt anlagt have, der mest af alt minder om en park. Med fire værelser, to badeværelser og en arkitekttegnet kontorbygning fra 2019 tilbyder denne ejendom det bedste inden for moderne boligliv. Lokalbolig Silkeborg står klar til at vise jer denne perle.

Adresse: Holbølvej 11 8600 Silkeborg
Pris: 5.995.000

Se boligen her

Nuværende og eneste ejer af denne særlige ejendom har selv tegnet stedet, og det er helt tydeligt, at der er kælet for detaljerne. Rødstensvillaen er placeret ideelt for solen og indrettet med blandt andet fire værelser, to badeværelser og markante opholdsmiljøer.

I 2019 kom der en arkitekttegnet kontorbygning til i super kvalitet, og gennemgående er inde som ude godt løbende vedligeholdt. Haven minder mest af alt om en park og spiller smukt sammen med omgivelserne. Ejendommen har solceller fra 2013.

Gennemgående kvalitet

Det er et Alno-køkken med granitbordplade, der troner i køkken-alrummet, så her er der kvalitet at arbejde med, når I skal trylle lækkerier frem. Der er tilmed gulvvarme i køkkenet. I alrummet bemærker I terrassedøren, og det samme har stuen glæde af. Herinde er der ydermere et ekstraordinært lysindfald via det enorme, vinklede glasparti, som fanger blikket ind.

Veludført

Boligen har en voksenafdeling, som består af to værelser og eget badeværelse med granitfliser, badekar og bruseniche. Det ene værelse kan blive til et kontor, et walk-in-closet eller måske den lille ny, mens de større børn kan indtage de to resterende værelser ved husets andet badeværelse. Endelig skal I opleve den smukke kontorbygning med cedertræsfacade, pyramidelys, akustiklofter og gulvvarme.

Udeliv

Ved kontorbygningen blev der i 2019 også opført en granitbelagt terrasse med udsigt over haven og til skoven. Haven er arkitekttegnet efter, at man skal kunne gå en tur på egen matrikel, men også at den skal være smuk at betragte. Bemærk de forskellige figurer og bænke. Den nederste del af haven er tilmed flad og perfekt til aktiviteter.

Boligens areal: 191m2
Værelser: 5
Grundareal: 3364m2
Ejerudgift pr. måned: 3.533kr.

Ønsker I en personlig rundvisning? Book den her.

åbningstider

Mandag: 09:00-17:00
Tirsdag: 09:00-17:00
Onsdag: 09:00-17:00
Torsdag: 09:00-17:00
Fredag: 09:00-16:00
Lørdag: Efter aftale
Søndag: Efter aftale

Seneste på facebook