BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Multihandicappet 16 årig pige fra Silkeborg søger empatisk og omsorgsfuld sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
Der er en ledig stilling på omtrent 22 timer pr. uge fra d. 1/6-24. Oplæring og opstart ønskes dog hurtigst muligt. Timerne kan variere i forbindelse med sygdom og afvikling af ferie.
Stillingen er hovedsageligt nattevagter, men du skal også kunne tage dagvagter. Dagvagter ligger fra kl. 08-16/18/20 og nattevagterne ligger fra kl. 20-08. Weekendarbejde ca. hver 3. weekend.
Om stillingen
Stillingen er hos en 16-årig skøn pige med medfødt hjerneskade og svær epilepsi. Hun bor i et naturskønt område i Silkeborg med sin familie, som består af mor og far, samt en storsøster.
Hendes epilepsi og almentilstand gør, at hun har brug for overvågning både dag og nat, samt kompenserende pleje døgnet rundt. Hun kan kommunikere med mimik og lyde, er nysgerrig på andre mennesker og trives med aktivering. Da hun kommunikerer non-verbalt, er det vigtigt du lærer hendes signaler at kende, for at kunne afgøre hvad hun ønsker og hvordan hun har det.
Der er gode arbejdsforhold i hjemmet, hvor alle nødvendige hjælpemidler er til rådighed, både ift. varetagelse af personlig hygiejne, mobilisering og ved aktivering.
Din rolle i pigens hverdag
Dit arbejde vil gøre en afgørende forskel for pigen og hendes familie. Pigen er kendt med flere forskellige epileptiske anfalds typer, samt fokalt epileptisk aktivitet, som kun svagt registreres synligt. Det er derfor vigtigt, at du har skarpe observationsevner, for at sikre at hun ikke kommer til skade under anfald.
Som led i behandlingen for sin epilepsi, får pigen ketogen diæt. Det er en meget vigtig behandling i forhold til hendes epilepsi. I den forbindelse vil der være opgaver som måling af ketonstoffer og blodsukker, samt monitorering af diæten, ligesom pigens almene tilstand skal vurderes i forhold til regulering af diæten.
Pigen har brug for fuld kompenserende personlig pleje, og støtte til at udfolde sit fulde potentiale for deltagelse i hverdagens aktiviteter.
Du vil skulle indgå i pigens vedligeholdelses- og udviklingstræning gennem almindelige daglige aktiviteter, med fokus på principperne i ADL. Da pigen har et meget lavt arousal niveau, er det vigtigt at du er en igangsætter, og kan nudge hende til at deltage i dagligdagens aktiviteter.
På de dage, hvor pigen har ressourcer til det, går hun på specialskole og dér følger hendes medarbejder hende, for at varetage hendes behov og vurdere hvad der er mulighed for at deltage i. På dage hvor pigens overskud ikke er til skole, er der rig mulighed for andre aktiviteter. Blandt andet er hun rigtig glad for at komme på gåture i naturen i nærområdet, så derfor må regntøj og gummistøvler, solbriller og vindjakke ikke være fremmed for dig.
Alfa og omega er, at du skal være en nøgleperson i pigens hverdag, der sammen med familien og dine kollegaer, sikrer pigens trivsel i en aktiv og struktureret hverdag.
Kvalifikationer:
- Imødekommende, empatisk, omsorgsfuld, stabil og frisk.
- Gerne erfaring med epilepsi
- Erfaring med medicinhåndtering, herunder gerne med akut anfalds brydende behandling
- Du skal kunne hvile i dig selv, og synes det er sjovt at snakke, lave skæg og interagerer med pigen, selvom du ikke får et ord igen.
- Have forståelse for at arbejde i et privat hjem, og kunne samarbejde med forældrene i respekt for deres behov.
Du får:
- Tæt samarbejde med fast teamleder
- 1:1 kontakt med en skøn pige
- Fordybelse og faglig refleksion
- Tæt samarbejde med kollegaer, teamleder og familie
- God løn og pensionsordning
- God oplæring inden første selvstændige vagt og løbende tæt sparring
- Gode og stabile kollegaer
Ansøgning
Synes du at ovenstående lyder som noget for dig, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi kalder til samtale og ansætter løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du henvende dig til sundhedsfaglig teamleder Sarah Aagaard Røjkjær på telefon 93 10 41 17.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (20-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052680