Henrik og Mike, der står bag Outdoorudlejning.dk, har begge mærket på egen krop, hvad det at være i naturen kan gøre for os mennesker.
Det potentiale, som naturen har, vil de nu gøre endnu mere tilgængeligt for os alle.
Outdoorudlejning.dk er en virksomhed, der lige nu er under opstart.
Henrik og Mike, der står bag virksomheden, ønsker at gøre det endnu nemmere for os alle at komme ud og nyde godt af vores skønne, danske natur - og det gør de ved at udleje outdoorudstyr.
Det er samtidig heller ikke helt tilfældigt, at det lige netop er den vision, som de gerne vil realisere gennem Outdoorudlejning.dk:
“Min baggrund for at starte Outdoorudlejning.dk er, at jeg arbejdede i Sverige, hvor jeg afvænnede unge drenge fra deres alkohol- og stofmisbrug."
Her havde Henrik dem med på tre ugers ture i naturen og oplevede, hvordan denne var til stor gavn for dem.
"Det er også derfor, jeg synes, at folk skal mere ud og bruge naturen, hvilket vi rigtig gerne tage del i,” fortæller Henrik, der er indehaver af virksomheden.
“Hvorfor eje, når man kan leje?”
Outdoorudstyr kan være rigtig dyrt, og det er netop derfor, at udlejning af dette udstyr kan gøre det endnu nemmere for os alle at komme ud og være i naturen.
Til at starte med, er det muligt at leje både SUP boards, almindelige kajakker og fiskekajakker med pedaldrev hos Outdoorudlejning.dk.
Begge mænd har dog store drømme for virksomheden, hvorfor sortimentet kun vil blive større:
“Der kommer glamping telte, soveposer og almindelige telte - og vi får også mountainbikes, klatreudstyr, udstyr til undervandsjagt, generelt er der meget på programmet” fortæller Henrik.
Derudover ønsker de to også at få endnu flere lagre, der alle er placeret strategisk rundt omkring i landet:
“Vi vil gerne have spredt vores lagre endnu mere ud i landet, således der også vil være et sted på for eksempel Fyn og Sjælland.
På den måde bliver det også endnu mere tilgængeligt, da man så ikke skal køre så langt efter udstyret,” tilføjer Mike.
Man kan leje Outdoorudlejning.dk’s udstyr, så længe man ønsker.
Det kan blot være for en dag, men hvis man nu står og skal i sommerhus og gerne vil have et SUP board med, kan man også sagtens leje udstyret i en hel uge eller mere.
“Folk kommer fra forskellige dele af Jylland, som for eksempel Aalborg og Esbjerg, for at låne udstyret for en dag, men det er også turister fra andre lande,
der benytter sig af vores udstyr, når de ønsker at komme ud og være aktive i den danske natur - og her lejer de det måske en uge ad gangen,” fortæller Mike.
Det er nemlig muligt for alle at leje udstyret, da Henrik og Mike altid vil give instrukser i, hvordan man bruger det sikkert:
“Sikkerhed, det går vi meget op i,” fastslår de begge.
Derudover er det også muligt at leje udstyret til forskellige former for arrangementer - og hertil kan man få det kørt ud til det sted, hvor arrangementet afholdes.
Instruktører, der afholder kurser, låner for eksempel udstyr fra Outdoorudlejning.dk.
På den måde skal de ikke selv ud og investere i de dyre paddleboards eller kajakker, samtidig med, at de heller ikke skal sørge for at vedligeholde det - det sørger Outdoorudlejning nemlig også for.
Der er også mange virksomheder, der benytter sig af Outdoorudlejning.dk, når de skal afholde arrangementer for deres medarbejdere “(...) På den måde kan de helt selv styre arrangementet, og de kan tage deres medarbejdere ud på en sjov og aktiv dag i naturen,” fortæller Mike.
Oveni er valget om at udleje, i stedet for at sælge udstyr, også taget, med vores klima i tankerne:
“Dem, der køber udstyret, har det oftest også liggende ubrugt det meste af året.
Når man i stedet lejer det, vil mange få glæde af det, og det vil hele tiden være i brug - og på den måde sparer vi på de ressourcer, der bliver brugt til at producere det,” fortæller Henrik
Han tilføjer herefter: “(...) så hvorfor eje, når man kan leje”.
De gode oplevelser venter inde på Outdoorudlejning.dk
Både Henrik og Mike gå meget op i, at man er en oplevelse, eller mange, rigere, når man har lejet udstyr hos Outdoorudlejning.dk:
“Det, der driver os er, når vi ser, at de folk, der kommer og lejer tingene af os, får en god oplevelse. De gode oplevelser driver os,” understreger Henrik.
Visionen er derfor klar:
“Vi drømmer om at blive Danmarks største legeplads,” fastslår makkerparret.
Kom og se udstyret
Danish Outdoor Festival og Danmarks Outdoor Festival afholdes fra den 3. til den 5. september. Begge festivaller foregår i Silkeborg.
Du kan til disse to festivaler, der afvikles ved henholdsvis “De Små Fisk” og Lunden, komme og se virksomhedens udstyr:
“Vi er på to festivaler, selvom de afholdes på de samme datoer, og har simpelthen delt vores udstyr op, sådan så man kan komme, se det og endda prøve, om det er noget for en,” fortæller Mike.
Der er altså rig mulighed for at få stillet din nysgerrighed, når det kommer til mulighederne for at nyde godt af den danske natur på en sjov og aktiv måde.
Hvis du ikke kan vente, kan du også klikke dig ind på hjemmesiden her, for at blive klogere på udlejningspriserne og meget andet!