BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Operation og Dagkirurgi, Center for Planlagt Kirurgi, søger en ny forløbskoordinator for idræt i fast fuldtidsstilling pr. 1. december eller snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer, fordelt mellem opvågningen og idrætsambulatoriet, samt 1 dag om ugen til forløbskoordinator arbejdet. Du skal også varetage koordinering af fremmøde i idrætsambulatoriet, i tæt samarbejde med oversygeplejerske, to vagtplanlæggere og koordinatorer.
Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at udvikle gode og effektive patientforløb, og som ønsker at være en del af vores fantastiske idrætsteam og opvågning på operation og dagkirurgi.
Forløbskoordinatorens arbejdsfelt er koordinering, planlægning, optimering og udvikling af veltilrettelagte patientforløb på tværs af afsnit, afdelinger, specialer og faggrupper i CPK. Dette i tæt samarbejde med sektoransvarlige overlæge, oversygeplejerske, specialeansvarlige med udgangspunkt i praksis.
Forløbskoordinatoren har overblik over de samlede planlagte forløb for specialet på tværs af afsnit i CPK, og har kompetencer til selvstændigt at arbejde med uddelegerede opgaver på tværs af afsnit i CPK og Hospitalsenhed Midt. Forløbskoordinatoren har samarbejdsflader med relevante samarbejdspartnere uden for CPK, hvor dette er relevant for det samlede planlagte forløb.
Eksempler på funktioner, som forløbskoordinatorer er medansvarlig for:
- Bringer systematisk relevante samarbejdspartnere ind i forbedring af aktuel opgaveløsning og udvikling, eksempelvis planlægning, afholdelse af og opfølgning på statusmøder, mono- og tværfaglige gruppemøder.
- Tager medansvar for strategi, udvikling og implementering, ser for eksempel udviklingspotentialer og deltager aktivt i udvikling, ændring og opfølgning af klinisk praksis.
- Udvikler metoder på baggrund af nyeste viden og teknologi, eksempelvis indføring af digitale vejledninger, digital forløbsguide, telemedicin, videokonsultationer.
- Er faglig ressourceperson og sparingspartner for ledelse og kolleger i afsnit og afdeling.
Ønsker til uddannelse og kompetencer:
- autorisation som sygeplejerske
- relevant uddannelse
- gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- er fleksibel og kreativ i opgaveløsningen og god til at se nye muligheder
- trives med forandring i hverdagen
- gerne ortopædkirurgisk erfaring fra ambulatorie eller opvågning
- gerne erfaring med patientforløb og/eller undervisning og vejledning af patienter/personale
- gerne erfaring fra kvalitetsprojekt og udviklingsarbejde
- kan motivere kollegaer til faglig udvikling
- er selvstændig og initiativrig i sin arbejdsform
- kan bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø, og indgå åbent i et mono- og tværfagligt samarbejde, hvor humor og hjælpsomhed er en central værdi.
Hvem er vi:
Center for Planlagt Kirurgi - vi er kendt for innovative og effektive patientforløb. Vi har fokus på at arbejde tværfagligt og skabe det excellente forløb sammen med patienten.
Du bliver ansat i opvågningen, som er en afdeling med 20 sygeplejersker. Vi modtager både indlagte og dagkirurgiske patienter til større og mindre elektive ortopædkirurgiske indgreb. Vi har åbent man-fre kl. 7.15 til 19.00. Du vil have ca. 2 vagter i opvågningen ugentligt, samt 3 dage i idrætsambulatoriet. Der vil være 4-6 administrative dage om måneden.
I idrætsambulatoriet undersøger og behandler vi primært motionister, men også elitesportsudøvere. I ambulatoriet vil du skulle samarbejde med sygeplejersker, idrætsfysioterapeuter, idrætskirurger, idrætsreumatologer og sekretærer.
Du bliver en del af et forløbskoordinatorteam, bestående af 6 forløbskoordinatorer, med fastsatte månedlige møder.
Du har stor indflydelse på din fremmødeprofil. Vi har nedsat drift i skolernes ferier samt helt eller delvis lukket i helligdage.
Uddannelse af sundhedsfagligt personale udgør en stor del af vores daglige arbejde både i idrætsambulatoriet og i opvågningen.
Vi tilbyder:
- engagerede kolleger
- mentorordning til nyansatte
- en afdeling med godt humør
- et godt arbejdsmiljø
- accelererede patientforløb
- en afdeling med fokus på udvikling af sygeplejen og patientforløb
- tværfagligt samarbejde med patienten i centrum
- indflydelse på egen arbejdstidsplan
- at blive en del af vores forløbskoordinatorteam.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Oversygeplejerske Stine Duelund 78418666.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Operation og Dagkirurgi, Center for Planlagt Kirurgi.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest 04.11.2023. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 09.11.2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej, 3, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924681