ER DU WILAS NYE ØKONOMIASSISTENT?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Wila har stærke kompetencer inden for udvikling og fremstilling af komponenter i rustfrit stål til fødevareindustrien – nu er vi på udkig efter samme stærke kompetencer til deres økonomiafdeling.

Hos Wila er hver medarbejder en del af løsningen. Vi leder efter dig, der med en baggrund i økonomi og regnskab, kan sætte dit eget præg på Wilas økonomifunktion og støtte deres videre udvikling.

Som økonomiassistent bliver du tovholder på en lang række opgaver i samarbejde med dine kolleger. Du bliver en del af Wilas økonomiafdeling, som består af en bogholder og CFO. Derudover vil du have tæt kontakt og samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

Du får ansvar for det daglige bogholderi, hvor du kommer til at arbejde i et stort set fuldt digitalt bogholderi.

Du vil i stillingen varetage følgende arbejdsopgaver:

  • Kreditorbilag, betalinger, kundefakturering, debitorstyring og bank
  • Håndtering af produktionens timeregistreringer
  • Afstemning af finanskonti
  • Momsafregning
  • Oprettelse af kunder og leverandører
  • Deltage i månedsafslutning
  • Indberetning til Danmarks Statistik
  • Telefonpasning og diverse mindre praktiske arbejdsopgaver

Kvalifikationer og kompetencer

Du har erfaring med bogholderi og har en regnskabsmæssig forståelse. Du er rutineret bruger af ERP-systemer samt Excel. Kendskab til C5 er en fordel, men ikke krav.
Da du vil have korrespondance med kunder på telefon og mail, er det vigtigt, at du kan og er tryg i at kommunikere på engelsk både skriftligt og mundtligt.

Derudover ser vi gerne, at:

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, og det er vigtigt for dig at få løst dine opgaver
  • Du er nysgerrig, proaktiv og søger naturligt at optimere processer og værktøjer
  • Du er tillidsvækkende og imødekommende i din optræden og udstråler god energi som kollega

Praktiske oplysninger

Du får din dagligdag på Wilas lokation i Silkeborg, hvor godt fællesskab blandt ansatte og ledelse prioriteres både i og uden for arbejdstid.
Du ansættes i en fast stilling med mulighed for 32-37 timers arbejdsuge.
Løn aftales efter kvalifikationer. Du bliver i stillingen en del af virksomhedens pensionsordning og har mulighed for at tilvælge sundhedsordning.

Vi ønsker, at tiltrædelse til stillingen sker snarest muligt og holder derfor samtaler løbende.

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEMP TEAM A/S, Sommervej, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://temp-team.dk/job-detaljer/andet-er-du-wilas-nye-%C3%B8konomiassistent-331745/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843639

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook