Erfaren bogholder søges til spændende stilling med fokus på økonomistyring og udvikling hos Solarpark A/S.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren bogholder, som skal varetage den daglige økonomi på vores kontor i Silkeborg og være en vigtig sparringspartner for direktøren og øvrige ansatte. Hvis du er vant til at arbejde med mange bolde i luften og trives i et miljø, hvor der er masser af god humor og hvor vi hjælper hinanden – så er denne stilling noget for dig.

Jobbet

Vi søger dig, der ønsker at være en vigtig del af udviklingen i en ejerledet virksomhed. Dine kolleger vil se dig som en værdiskabende sparringspartner, der er en ressource i hverdagen, men også sikrer at alle ting omkring bogholderiet er i orden.

Du skal sikre at såvel den daglige økonomistyring såvel som projektøkonomien er af højeste kvalitet.

Du starter med at afsluttet implementeringen af Business Central 365 fra økonomisystem til fuldt integreret ERP-system med lager, CRM og projektøkonomi sammen med dygtige kolleger.

Du får en hverdag i det nordlige Silkeborg blandt sælgere og teknikere, der glæder sig til at møde dig.

Dine primære opgaver:

  • Varetagelse af debitor- og kreditorbogholderiet, herunder betalinger
  • Rykkerprocesser
  • Bogføring og afstemning af finansposter
  • Lønadministration
  • Projektøkonomi
  • Likviditetsstyring
  • Udvikling og drift af intern rapportering

Lidt om dig:

Du har gerne 3-5 års erfaring med projektøkonomi, f.eks. fra entreprenørvirksomhed og måske erfaring med import og eksport.

Du har en stor grad af ordentlighed såvel overfor dine opgaver som i din tilgang til kolleger og samarbejdspartnere.

Du nyder både det daglige bogholderi, men også at bidrage med sparring og rapportering og dermed deltage aktivt i udvikling af virksomheden.

Du har en stor grad af selvstændighed og søger gerne ny viden, når der er brug for det.

Afhængig af dine kompetencer og interesser kan der være mulighed for yderligere ansvarsområder.

Krav til IT-kompetencer:

  • Microsoft Business Central 365
  • Microsoft Excel
  • Office-pakken

Vi tilbyder

Ansættelsen er på ca. 30 timer, men måske kan der være mulighed for flere opgaver.

Løn efter kvalifikationer, pensionsordning med sundhedsforsikring samt fantastiske kolleger.

Solarpark A/S er en 12 år gammel solcellevirksomhed, der leverer solcelleanlæg til primært danske virksomheder. Fra kontorerne i Silkeborg og Løgumkloster Sønderjylland arbejder vi primært på det danske marked, men har flere internationale leverandører og kunder. Virksomheden forventer vækst i de kommende år og har solide ejere med stor brancheerfaring fra ind- og udland.

 

Ring gerne til direktør, Jacob Engdal på 2035 4165, for at høre nærmere. Samtaler afholdes løbende – vi venter gerne på den rette.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Solarpark, Thrigesvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook