BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE: 8600 Silkeborg
LIDT OM MIG:
Borger er en 59-årig kvinde, som har en senhjerneskade, efter en hjerneblødning. Hun er kørestolsbruger, hun kan dog ikke sidde flere timer i træk.
Hun har tidligere haft respirationsbehandling, men nu har hun egen respiration. Behandles på nuværende tidspunkt med O2. Hun har spasticitet og kontraktur.
Hun er en meget tålmodig kvinde og skøn at være omkring. Hun kan godt lide at høre musik og holder meget af at se gamle danske film.
Borger har ingen sprog, men følger en med øjnene og følger nysgerrig med. Formår ikke at bruge staveplade. Men hun kan på gode dage give tilsagn på spørgsmål ved instruktion om at kigge hen mod terrassedøren. Hun skal have fuld pleje, da hun fysisk ikke er i stand til at udføre noget selv. Ernæring via sonde. Alle forflytninger foregår ved 2 personer, grundet lejring, personalet fra plejecenteret hjælper ved forflytning. Hun er gift, hendes ægtefælle kommer og besøger hende på plejecenteret hver eftermiddag/aften
JOBBESKRIVELSE som sundhedsfaglig:
Du bliver som SOSU-assistent en del af et godt, fleksibelt og stabilt team, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens lejlighed på plejecenter Kragelund. For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet som SSA. Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring. I samråd med Respirationscenter Vest, som har delegationen, vil du komme på et oplæringsforløb, som består af 5 oplærings vagter hos borgeren samt et 1 dags- kursus på RVC i Skejby. Udover ovenstående ser vi at du:
- Kan se dig selv varetage 12 timer vagter
- Vil være en del af et team hvor samarbejdet med de pårørende vægtes højt og medarbejderne værdsættes højt.
- Har lyst til at være en del af et selvdækkende team, der løfter i flok og hjælper til når der er behov.
- Forstår at samarbejde, men kollegaer man ikke altid ser, samt ansatte på plejecenteret.
- Kendskab til Nexus, eller lyst til at lære det
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Praktisk
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid: 32 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 20.10.2023
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
- Kendt fast rulleplan
- Overenskomst med FOA
- Fast teamleder, som du kan søge sparring hos
- Fysiske teammøder
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 163,27 kr.
174,20 kr. ved minimum fire års anciennitet.
186,14 kr. ved minimum ti års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: mca@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Mariia Chelakwa Andersen på mail: mca@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 96 90 78 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300031
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916364