Erhvervskonsulent og STU-medarbejder til Bo/Skole/Job

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bo/Skole/Job er et specialiseret socialpædagogisk bo- og erhvervstræningstilbud, for unge der ikke kan gøre brug af de ordinære uddannelsestilbud uden støtte. Unge med personligheds- og udviklingsforstyrrelser, samt unge med generelle indlæringsvanskeligheder.

Du vil blive en del af Bo/Skole/Job’s STU-team, der tilbyder en individuel indsats til unge, der har brug for en hånd i ryggen for at finde en plads på arbejdsmarkedet. Teamet er kendetegnet ved et stort fagligt engagement og udbredt samarbejdsånd. Dine arbejdsområder i STU’en kommer til at indbefatte to forskellige kerneopgaver:

  • Håndholdte STU-forløb med erhvervsrettet fokus
  • Eksterne jobafklaringsopgaver, som et led i den unges STU
Som STU medarbejder hos Bo/Skole/Job skal du have et stærkt fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Stillingen indebær ikke klasseundervisning i traditionel forstand. Vi tager med de unge på arbejde, vi laver håndholdte forløb, der bl.a. består af gruppepraktikker og vi øver sammen med de unge “at gå arbejde”.

Som erhvervskonsulent laver du opsøgende arbejde i forbindelse med at etablere praktikpladser, afklarer funktionsniveau/arbejdsevne i tæt samarbejde med virksomheden samt udarbejder kvalificeret dokumentation. Vi arbejder i tæt relation med borgeren og varetager ligeledes mentoropgaver, når der er behov for dette.

På Bo/Skole/Job arbejder vi helheds- og udviklingsorienteret og vores metodiske tilgang er relations- og specialpædagogikken.


Vi tilbyder bl.a.:

  • Et spændende, udfordrende og alsidigt job.
  • Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling og sparring.
  • Arbejde inden for det beskæftigelsesrettede område med afvekslende opgaver.
  • Mulighed for at samarbejde i teams på tværs af faggrupper.
  • En dynamisk værdibaseret arbejdsplads med mange engagerede medarbejdere, hvor værdier som humor, ærlighed, åbenhed og anerkendelse er i højsæde.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du selv er med til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid.


Vi søger og forventer at du:

  • Er uddannet socialrådgiver, lærer, pædagog, ergoterapeut eller anden relevant socialfaglig uddannelse og gerne med interesse og/eller speciale inden for uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
  • Har erfaring med samt lyst og interesse for arbejdet med unge med særlige behov og udfordringer.
  • Kan arbejde selvstændigt, og har mod til at handle og træffe beslutninger.
  • Besidder gode samarbejdsevner.
  • Har høj grad af fleksibilitet.
  • Kan og vil bidrage til både det faglige og kollegiale fællesskab med humor og stort personligt engagement.
  • Er og arbejder ud fra en optimistisk og anerkendende tilgang.
  • Har gode evner til skriftlig formidling, bl.a. når det kommer til status, udviklingsplaner, handleplaner eller lign.
  • Kørekort og egen bil til rådighed i arbejdet.


Andre oplysninger

  • Arbejdstiden er indenfor tidsrummet 8-16
  • Samtaler forventes afholdt løbende.
  • Løn ifølge SL’s overenskomst
For yderligere information kontakt Viceforstander Stine Trust eller Uddannelses- og erhvervsvejleder Michael W. Jakobsen (se kontaktinformationer nedenfor).


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Bethesdavej, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940877

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook