Har du ikke mulighed for selv at opleve et smukt pyntet Silkeborg, så tag et smut forbi Handel Silkeborgs smukke video, som du bl.a. finder på Facebook. En nærmest magisk stemning med julelys og en indbydende julestemning.
Julen er hjerternes fest – også i Silkeborg. Her kan byens borgere nu glæde sig til at nyde en december måned med ikke alene gode tilbud i de mange butikker, men også en smuk julepyntet bymidte.
Silkeborg er med sine lidt over 48.000 indbyggere også en stor handelsby – en by, der nu er blevet lidt hyggeligere at færdes i – dette skyldes dog også godt sponsorat fra Silkeborg virksomheden Mascot, der i den grad har været med til at bidrage til det festlige syn, der møder byens borgere på torvet.
Magi og hyggelig julestemning
Silkeborg Torv er pyntet næsten til uigenkendelighed, og det har videographer Bo Bozz Nørgaard fanget så smukt på film.
Det ligner næsten magi, og mon ikke også det er meningen? Så tag et smut forbi og støt byens og dens mange butikker, så vi kan støtte lokalt og passe på hinanden i denne (jule)tid.
Byen byder nemlig også på mulighed for møde med Fader Jul og ikke mindst at opleve juletog og Walk Around-musik i gaderne.
Se mere her.