Silkeborg Kommune vil hjælpe biodiversiteten på vej. Derfor tilbyder vi gratis blomsterfrø til 20 fællesskaber med fællesarealer.
Vil din grundejerforening, beboergruppe, dit lokalråd eller et lignende fællesskab gerne hjælpe biodiversiteten på vej? Og kunne flere blomster pynte på jeres fællesområder? Så kan I ansøge om at få et halvt kilo blomsterfrø gratis af Silkeborg Kommune.
Blomsterfrøene rækker til cirka 300 kvadratmeter.
Sådan ansøger dit fællesskab
Frøene tildeles efter først til mølle-princippet.
Send en mail til natur@silkeborg.dk med en kort beskrivelse af, hvilke fællesarealer dit fællesskab vil så frøene på. Ansøgningsfristen er 30. marts.
Hvis dit fællesskab er blandt de 20 første, som skriver, får I besked og kan hente frøene i uge 15 på Silkeborg Rådhus.
OBS: Det er kun fællesskaber, der kan få blomsterblandinger til fællesarealer.
https://silkeborg.dk/Borger/Natur/Nyheder-Natur/Faa-en-gratis-blomsterblanding-til-et-faellesareal