Få Silkeborg ind i hjemmet med interiør og plakater

Profilbillede
dato

I Silkeborg finder man nogle af de mest kreative designs, smukkeste naturlandskaber og motiver, som er værd at fremhæve i ens hjem, uanset om man bor i Silkeborg eller er flyttet til andre byer. Læs med og find tips til, hvordan du kan få et stykke af Silkeborg ind i din bolig.

Silkeborg plakater

Hvis væggen er kedelig og grå, så er der ikke noget som en plakat, der ikke kan pifte den op. I dag kan man finde plakater med ikoniske motiver som Silkeborg bybillede i både sort-hvid og kulørte farver samt satellitbilleder af Silkeborg i blå og sort. Er man stolt Silkeborg IF fan, kan man endda få en plakat af stadionet JYSK park.

Vil man gerne fremhæve Silkeborgs vilde nåleskove og søer, er der også rig mulighed for at hænge fotografier op. Få et krystalklart blik på Slåensø, hvor du kan drømme dig væk til naturens lyde og frisk luft. Du kan hænge plakater med Søhøjlandet i rammer af eg, sort eller hvid, alt efter hvad der passer til din personlige stil.

Støt de lokale interiørbutikker

En af mulighederne for at få Silkeborg ind i hjemmet er ved at støtte op om de lokale butikker nede i byen. Om det så er et møbelhus eller en interiørbutik, så er der butikker, som tilbyder skandinavisk interiør fra de store møbelproducenter og designere. Du kan også være heldig at støde på designs fra lokale silkeborgensiske møbel- og tekstildesignere i butikkerne, hvis de ikke allerede har deres egen butik. Når du køber fra de lokale, støtter du også op om en god sag.

Tag på lokalt loppemarked

Hvis der er et sted, hvor man kan finde unikke nips og ting, så er det på loppemarkederne, som Silkeborg også bugner af. Der er det faste loppemarked Shoppe Loppe, som i øvrigt er det største loppesupermarked med over 700 kvadratmeters tøj og nips. Her er der over 200 stande, hvor silkeborgensere sælger ud af deres private ting. Det betyder, at du både kan finde messinglysestager, der går generationer tilbage, og vaser, som er blevet lavet af nogens tipoldemor.

Kigger du på A.C. Illumsvej 1, finder du også det andet loppemarked, Silkeloppen. Her er konceptet det samme. Man booker en stand og kan få solgt ud af sine gamle ting. Dermed kan du også selv få ryddet ud i dine gamle ting og samtidig finde unikke fund, som har rod i Silkeborg. Husk blot en bil og måske endda en trailer, for man kan hurtigt blive revet med på loppemarked.

Byt med venner, forældre og bekendte

En god måde at få fundet gode silkeborgensiske nips og møbler er ved at spørge sine nærmeste. Nogle nabolag afholder byttemarkeder, hvor man et stenkast fra huset kan finde brugsgenstande. På den måde bruger man heller ikke en formue på en ting, når man lige så godt kunne have fundet den brugt. Andre gange skal man blot spørge sine forældre eller bedsteforældre, der kan have spændende ting liggende på loftet. Bare et kig på fem minutter kan være nok til, at man har fundet den perfekte keramik eller vægdekorationer til boligen.


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook