Faglært Køkkenmedarbejder søges til Madværket på College360 - Skab lækre måltider i hyggelig kantine miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Madværket på College360, Danmarks hyggeligste kantine, søger pr. 1. august 2024 en sprudlende faglært køkkenmedarbejder til den daglige produktion.

 

I Madværket på Bredhøjvej 8 er vi 5 faglærte (kokke, smørrebrød-catere, ernæringsassistenter), 2 elever samt 2 opvaskere.

 

Vi tilbereder 3 daglige måltider til elever og ansatte på skolen.

Om morgenen bliver der bagt surdejsboller, lavet kaffe, overnight-oats og andre gode sager.

Vi fabrikerer også en del lune snacks fx egne surdejspizzaer, pølsehorn, sandwiches, wraps og kager.

Til frokost er der altid en lun ret, det helt store kolde bord samt en god fyldig salatbar.

Aftensmaden er varm, og der vil også være salat til.

 

Der er masser af udfordringer og kreativitet i jobbet. Man laver selv sine menuer, og kreative nye inputs er altid velkomne. Det er også Madværket, der laver 3-retters menuer til svendegilderne, og i øvrigt også maden til andre arrangementer i huset.

 

Arbejdstiden ligger i et fast 4-ugers rul.

Dagvagterne er typisk 6.30-14.00, og hver 4. uge er der aftenvagt. Dette betyder, at man arbejder mandag-torsdag fra 9.45-19.00, og efterfølgende er der en lang weekend forude.

Arrangementerne tager vi i fællesskab og man må forvente en enkelt eller to weekendvagter på et år.

 

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen er på fuld tid.

 

Ansættelse, løn og pension er i henhold til gældende overenskomst.

 

Tiltrædelse

Tiltrædelse 1. august 2024.

 

Ansøgning

Ansøgningen skal sendes elektronisk ved at klikke på "Søg jobbet" senest d. 23. juni 2024. Samtaler vil blive afholdt løbende.

 

Ønsker du yderligere information vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Mie Dybvad 22346180 eller mid@college360.dk

 

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller post.

 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Om College360

College360 er med 1840 årselever og ca. 220 ansatte Silkeborgs største ungdomsuddannelsesinstitution.

 

Skolen tilbyder et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for håndværk, hotel og restaurant, science, økonomi, markedsføring og sprog. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum. Vi giver vores elever et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er en videregående uddannelse eller at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

College360, Bredhøjvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057616

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook