Faglig koordinator til Myndighedssektionen, Visitation, Silkeborg Kommune - (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har brug for en kollega i vores fortsatte arbejde med udvikling af vores kerneopgave! Vi vil kendes for stærk faglighed, og for at sagsbehandle så borgerne forstår vores afgørelser, også når de går dem imod. 

Rammerne for visitation ændrer sig løbende, og lige nu ser vi ind i en spændende ny Ældrelov. Du skal sammen med os understøtte, at rammer og lovgivning omsættes til god praksis i den faglige hverdag, vi har sammen med de borgere, som søger støtte hos Silkeborg Kommune.

Vi har brug for dig, fordi den nuværende faglige koordinator i Visitation i 2024 er projektleder på Nærvisitation. Det er en ny model for samarbejdet mellem leverandørerne af hjemmeplejen og Myndighedssektionen i Silkeborg Kommune. Vi er i gang med en udbredelse efter at vi gennem det sidste år har gennemført prøvehandlinger i tre forløb (PDSA). Opgaven i projektet bliver derfor nu så omfattende, at der er behov for en kollega, der kan træde til og varetage opgaven som faglig koordinator i den ordinære drift.

Vi søger derfor en kollega til en midlertidig stilling på et år pr. 1. april 2024. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr. uge, medmindre andet aftales.

Kerneopgaven for den faglige koordinator i Visitation er kvalitets- og udviklingsarbejde inden for driften af den samlede kerneopgave på visitationsområdet. Dette foregår i et tæt samarbejde med funktionsleder og projektleder.

Myndighedssektionen består af to funktioner: Visitation og Hjælpemidler. Du vil derfor også indgå i et tæt samarbejde med faglig koordinator i Hjælpemidler.

Hvad kendetegner dig som faglig koordinator i stillingen

Du har måske selv erfaring som visitator. Du har indsigt i visitation på sundheds- og omsorgsområdet, og du er optaget af at kvalitetssikre håndværket som visitator, til glæde for både borgerne og medarbejderne. Du er sikker i lovgrundlaget, det vil sige relevante dele af både servicelov, retssikkerhedslov og forvaltningslov. Og du er parat til alt det nye der måtte komme med Ældreloven. 

Du har erfaring med sparring og du er optaget af at skabe læring. Det er meningsfuldt for dig at skabe gode arbejdsgange, ligesom du bliver glad, når du sammen med visitatorer får præciseret lige dén der skabelon til et afgørelsesbrev, som har drillet, eller får indarbejdet nye retningslinjer, så det giver afklarethed for alle. .......Samlet set, så glædes du over at udvikle på en praksis i hverdagen, som giver stor mening for både visitatorer og alle deres samarbejdspartnere, herunder ikke mindst de borger det hele handler om.

Dine centrale opgaveområder

  • Udvikling og kvalitetssikring af arbejdsgange og myndighedsdokumenter
  • Deltagelse i planlægning og afvikling af faglige driftsmøder
  • Understøttelse af den rehabiliterende tilgang i Visitation
  • Understøttelse af dokumentationspraksis 
  • Medvirke til at sikre høj faglig kvalitet og effektiv opgaveløsning
  • Stå til rådighed ved behov for faglig sparring 
  • Understøtte den løbende udvikling af faglighed, som understøtter den selvstændige, kompetente opgaveløsning

Hvem er vi

Visitation består af 27 medarbejdere, hvoraf de 25 er visitatorer. En skøn blandet flok hvad angår både alder, køn og myndighedserfaring. Vi er fagligt ambitiøse og ret gode til at navigere i alt det nye, som et projekt som Nærvisitation kan føre med sig. Vi er et team, der brænder for vores håndværk, og for at rådgive og vejlede de borgere bedst muligt, som vi møder i vores hverdag.

Tiltrædelse 1. april 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Line Folsgaard Petersen på tlf. 2011 9727 eller faglig koordinator Estella Kempel på tlf. 2910 3905.
 
Ansøgningsfrist søndag 25. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 28. februar 2024.

Kandidater til samtale vil blive kontaktet tirsdag 27. februar 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980500

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook